3. maj 2010
Elever i de gymnasiale uddannelser har mulighed for at tage flere end de obligatoriske fag på A niveau i deres ungdomsuddannelse. Gør de det, får de bonus A.
Bonus A medfører en opjustering af eksamensgennemsnittet og er en del af eksamensbeviset.
En ny analyse viser, at det er Htx eleverne, der oftest får bonus A. På Htx får 87 procent af eleverne justeret deres gennemsnit på grund af bonus A, mens det kun er 7 procent af elevgruppen på Hf, der får bonus A.
Kilde: Undervisningsministeriet, 29. april 2010, Bonus A-ordningens påvirkning af eksamensresultaterne