Aarhus Universitet er i øjeblikket ved at evaluere sin studievejledning. Det sker med henblik på at styrke vejledningen, så den bl.a. kan ruste de nye akademikere til livet efter universitetet.
Aarhus Universitet, der har over 20.000 studerende, har ikke en central erhvervsvejledning og studiechef Eva Teilmann mener heller ikke, at det vil nytte, da jobmulighederne er meget forskellige på de forskellige fag. Derfor varetages vejledningen af de enkelte fakulteter, og universitetet opfordrer desuden de studerende til at tænke jobmuligheder fra første studiedag. Desuden får de tilbud om en såkaldt jobparatdag med inspiration til jobsøgning.
Kilde:Jyllandsposten, 14. april 2005
Se også:Aarhus Universitet - information om muligheder for erhvervsvejledning