14. november 2011
Der er en konstant stigning i andelen af unge, der et år efter en gymnasial uddannelse er i gang med en videregående uddannelse. Samtidig er antallet at elever på ungdomsuddannelserne det højeste i ti år. Det fremgår af Ministeriet for Børn og Undervisnings databank.
Af de elever, der fuldførte en gymnasial uddannelse i 2009, var 51 procent i gang med en videregående uddannelse inden for 15 måneder mod 37 procent i 2003.
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini glæder sig over udviklingen og siger blandt andet: " (...) Men selv om det går den rigtige vej, er vi langt fra i mål, og regeringen arbejder målrettet for at øge kvaliteten af ungdomsuddannelserne og gøre det attraktivt og muligt for alle unge at tage en uddannelse."
Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning, 11. november 2011, Flere i gang med videregående uddannelse et år efter gymnasiet