PrintHeader
  • tip

    Send siden

    Der er sket en fejl..

    - Udfyld venligst din e-mail adresse.- Udfyld venligst modtagers e-mail adresse.

  • Print siden
  • Læs siden

Færrest elever i det offentlige

Langt størstedelen af alle elever og lærlinge i Danmark bliver uddannet i den private sektor viser en analyse fra den kommende Arbejdsmarkedsrapport for 2009 fra DA. 83 ud af 100 elever har fået deres uddannelse som f.eks. tømrer, mekaniker eller kontorassistent fra det private. Det er mere, end man burde forvente ud fra sektorens størrelse, for den private sektor har kun 77 procent af alle faglærte ansat.

7. september 2009

Det offentlige uddanner kun 17 procent af elever og lærlinge, selvom 23 procent af de faglærte ender som offentligt ansatte.

"I den nuværende krise, hvor private arbejdsgivere naturligt er mere tilbageholdende med at binde an med nye elever, bliver den offentlige sektors rolle endnu mere væsentlig. Det offentlige bør øge optaget mærkbart. Også for at sikre, at den offentlige sektor får den nødvendige, kvalificerede arbejdskraft i fremtiden, når der bliver færre unge," siger næstformand i HK, Karin Bancsi.

I Kommunernes Landsforening mener konsulent Karen Meisner Christensen dog ikke, at tallene for kommunernes vedkommende afspejler den seneste virkelighed. "Tager man højde for, at kommunerne siden 2007 har oprettet yderligere ca. 1.500-2.000 nye elevpladser, har kommunerne en elevandel, der er i fuld overensstemmelse med andelen af faglærte beskæftigede i kommunerne," siger hun.

Kilde:

Agenda • Arbejdsmarkedspolitisk analyse

http://www.agenda.da.dk/default.asp