19. august 2011
eVejledning har rundet vejledning nr. 40.000 og udvider nu antallet af medarbejdere. Tiden omkring ansøgningsfristen til de videregående uddannelser 5. juli og svarene til ansøgerne 30. juli har været særlig travl, og der er netop opslået flere deltids- og fuldtidsstillinger, hvor man kan kombinere ansættelsen i eVejledning med en stilling i fx UU eller Studievalg.
Ud over vejledning har eVejledning haft travlt med at udvikle en applikation til mobiltelefoner og udsender i august et omfattende materiale til UU og Studievalg til brug i vejledningen af unge og deres forældre i grundskolen.
Kilde: Nyhedsbrev nr. 7 fra eVejledning, august 2011