PrintHeader
  • tip

    Send siden

    Der er sket en fejl..

    - Udfyld venligst din e-mail adresse.- Udfyld venligst modtagers e-mail adresse.

     
     
     
  • Print siden
  • Læs siden

En milliard kroner til flere studerende

Regeringen har afsat godt en milliard kroner på finansloven de næste to år til universiteterne.

1. november 2011

Regeringen har afsat godt en milliard kroner på finansloven de næste to år til universiteterne. De ekstra penge er et af hovedinitiativerne, når regeringen på torsdag præsenterer sit finanslovsforslag.

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) glæder sig både over, at endnu flere, end man regnede i sommer, er gået i gang med en uddannelse, og at der afsættes flere penge.

"Det er rigtig positivt, når regeringens målsætning er, at 60 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse, men det kræver selvfølgelig også, at finansieringen øges. Vi må ikke slække på kvaliteten for at få råd til de mange nye studerende," siger Morten Østergaard.

Kilde: Politiken, 1. november 2011, Universiteter får en milliard til flere studerende