18. februar 2011
Flere universiteter har reduceret semestret til 12 uger. Det giver dårligere kvalificerede kandidater, lyder kritikken fra Dansk Industri (DI).
Besparelserne skader Danmarks konkurrenceevne, mener DI. Konsulent Mads Eriksen påpeger, at der vil være studier, hvor de færdige kandidater slet ikke bliver parat til arbejdsmarkedet: "Og midt i en global konkurrence, hvor viden er det afgørende, betyder det, at vi får nogle unge, som er dårligere kvalificerede, end de er i andre lande", siger Mads Eriksen.
Kilde: DI, 17. februar 2011, Kortere semestre på universiteterne skader konkurrenceevnen