Folkeskolens vejledning af elever til erhvervsuddannelserne er mangelfuld. Det konkluderer Dansk Industri i en analyse, der er blevet til på baggrund af en sammenkørsel af tal fra Danmarks Statistik med DI's egne beregninger.
Analysen peger på, at en stor del af de elever, der falder fra erhvervsuddannelserne, vælger en anden uddannelse efterfølgende. DI antager, at eleverne mangler information og vejledning i folkeskolen om erhvervsskolernes uddannelsesmuligheder for at kunne træffe det rigtige valg – første gang.
DI's analyse fokuserer også på behovet for at tage hånd om elevernes manglende boglige forudsætninger, indførelse af adgangsbegrænsninger og målrettede 10. klassesforløb for at nedbringe frafaldet på erhvervsuddannelserne.
Kilde:
DI Indsigt, 13. september 2006
Se også:Artiklen: Massive frafald på erhvervsuddannelserne