20. juli 2010
Sverige har ændret deres regler for optagelse af udenlandske studerende, hvilket medfører, at det er sværere for de danske unge at blive optaget på en uddannelse i Sverige.
De nordiske lande har ellers siden 1996 haft en aftale om, at de sidestiller hinandens unge, når de søger uddannelse. Det vil sige, at de danske unge skal have de samme muligheder i Sverige, som de svenske unge har.
Ændringen i Sverige indebærer, at udenlandske unge placeres i deres egen pulje, pulje 3, og ikke længere vurderes i forhold til de svenske unge.
Videnskabsministeren, Charlotte Sahl-Madsen, er opmærksom på sagen og udtaler: "Denne sag lyder meget mærkelig. De nordiske regler og EU-reglerne på dette område er meget klare. Nordiske ansøgere skal kunne søge optagelse på lige vilkår med svenske ansøgere".
Kilde: Politiken, 16. juli 2010, Sverige forhindrer adgang for nordiske studerende