PrintHeader
  • tip

    Send siden

    Der er sket en fejl..

    - Udfyld venligst din e-mail adresse.- Udfyld venligst modtagers e-mail adresse.

     
     
     
  • Print siden
  • Læs siden

Den sociale arv brydes bedst i Nordjylland

På Sjælland er det børn af akademikere, der fylder universiteterne. Sådan ser det ikke ud i det nordjyske: På Aalborg Universitet er der nemlig flest arbejder- og landbobørn, der får en akademisk grad.

På Sjælland er det børn af akademikere, der fylder universiteterne. Sådan ser det ikke ud i det nordjyske: På Aalborg Universitet er der nemlig flest arbejder- og landbobørn, der får en akademisk grad.

Ph.d.-studerende Jens Peter Thomsen fra Institut for Uddannelsesforskning på RUC står bag en undersøgelse, der omhandler den sociale arv blandt landets universitetsstuderende. Den fortæller, at kun 14% af de studerendes forældre på Aalborg Universitet har en længere videregående uddannelse, mens tallet er dobbelt så stort på Københavns Universitet (33%) og Roskilde Universitetscenter (30%).

Han konkluderer, at den store forskel til dels skyldes rekrutteringsgrundlaget samt en mindre konkurrence om uddannelsespladserne i det nordjyske. Han understreger samtidig, at Aalborg Universitet markedsfører sig godt.

Studiechef Jacob Lange, Københavns Universitet, hælder også til den geografiske forklaring på de regionale forskelle. Men han mener, at gymnasiernes studievejledere må gøre mere for at gøre det akademiske liv attraktivt blandt en bredere del af befolkningens unge.

Kilde:

Information, 29. maj 2006