Nye tal indsamlet i landets 45 UU-centre viser, at 89 procent af alle 18-årige er tilmeldt en uddannelse.
Finn Lambek, formand for landets UU-centre, mener, at debatten om frafald er kørt af sporet, og siger, at det reelt kun er 4-6 procent af de unge, som udgør en virkelig udfordring.
Uddannelsesvejlederne mødes i morgen med Folketingets Uddannelsesudvalg for igen at drøfte, hvordan regeringens mål om, at 95 procent af alle unge skal tage en uddannelse, kan opfyldes. Til mødet medbringes de nye tal.
Noemi Katznelson, ungdomsforsker ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, finder, at de unge har taget til sig, at det er smart at have en plan og et mål, men at der derfra og til, at de også gennemfører det, er et stykke vej.
Kilde:
Politiken, 29. januar 2009