14. oktober 2011
Der skal helt andre boller på uddannelsessuppen, hvis Danmark skal nå målet om, at 95 procent af alle unge skal tage en ungdomsuddannelse i 2015. Det mener de seks storbyer, København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers, som repræsenterer en tredjedel af alle unge i Danmark.
For at komme ungeledigheden og det stagnerede uddannelsesniveau til livs foreslår de seks byer den nye regering at nedsætte en hurtigarbejdende ungekommission for at skabe skelsættende ændringer.
Ungepolitikken skal ændres på fire områder:
1. Lav en reform af ungdomsuddannelserne
2. Tab ikke de sidste unge uden uddannelse på gulvet
3. Gør det muligt at lave en sammenhængende unge-indsats i kommunerne
4. Hjælp nyuddannede hurtigt i job.
Kilde: Ungdomsskoleforeningen, 13. oktober 2011, Ungepakkens nyhedsbrev nr. 69, Seks storkommuner ønsker reform af regeringens unge-politik