9. november 2010
Selvom der er ledige praktikpladser i udlandet, tager kun knap tre procent af de danske elever på erhvervsuddannelserne deres praktik i udlandet.
Til sammenligning tager 29 procent af de studerende på en lang videregående uddannelse et studieophold i udlandet.
Laurids Jürgensen, projektleder ved støtteordningen den danske Praktik I Udlandet (PIU) forklarer: "Når vi ikke sender flere af sted, skyldes det i høj grad, at selv om erhvervsskolerne er meget positive over for mulighederne, har de generelt svært ved at finde ressourcer til at gå mere aktivt ind og motivere og oplyse eleverne".
Kilde: Agenda, 4. november 2010, Få tager praktikplads i udlandet
Læs mere: Hjælp til udlandsophold for både studerende og vejledere