28. september 2009
På erhvervsskolerne mener man ikke, at målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang fuldfører en ungdomsuddannelse, er realistisk. Frafaldet på erhvervsskolerne er faldet fra 25 procent i 2007 til 16 procent i dag, men det bliver vanskeligt at få det længere ned, ifølge direktør i Danske Erhvervsskoler Lars Kunov.
Problemet er, at der er en gruppe af elever på erhvervsskolerne, der ikke passer ind andre steder i skolesystemet, og som også er for belastede til at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse på trods af, at de har forskellige støtteforanstaltninger.
Den belastede elevgruppe påvirker de andre elever negativt, og derfor er der også øget risiko for, at de falder fra.
Kilde: Urban, 28. oktober 2009, Svage unge ryger ud af skoleræset