6. december 2011
Kun 60,4 procent af årgang 1988 havde færdiggjort en ungdomsuddannelse som 20-årige i efteråret 2009. 61,1 procent havde afbrudt deres uddannelse en eller flere gange. Disse tal fremgår af en særkørsel, som Danmarks Statistik har gennemført for LO.
Undersøgelsen viser, at jo højere uddannelse forældrene har, jo færre afbrudte uddannelser ses hos børnene. Og omvendt: 15 procent af de børn, hvis forældre kun har en grundskoleuddannelse, har aldrig påbegyndt en ungdomsuddannelse, og yderligere 52 procent har afbrudt en uddannelse.
Kilde: Folkeskolen, 6. december 2011, Kun 60 procent har færdiggjort en ungdomsuddannelse som 20-årig