I forbindelse med det nye projekt Mentorordning har Integrationsministeriet bevilget godt en kvart million til Aarhus Amt.
30 elever med indvandrerbaggrund på uddannelsesinstitutionerne skal matches med 30 mentorer med indvandrerbaggrund, der selv har gennemført eller er ved at afslutte en uddannelse.
Det første projekt sættes i gang på Social- og sundhedsskolen i Aarhus og på Langkjær Gymnasium og HF. Tilsvarende projekter sættes i gang på Randers VUC og HF samt på Silkeborg Sygeplejeskole.
Kilder:JP Aarhus, 16. september 2005
Berlingske Tidende, 16. september 2005
Kristeligt Dagblad, 16. september 2005