2. november 2009
Der er indgået forlig om satspuljen i perioden 2010-2013. På undervisningsområdet betyder aftalen blandt andet, at der afsættes 126 millioner til at hjælpe udsatte unge i gang med en uddannelse.
De initiativer, der bliver støttet fra satspuljen, har fokus på læse- og skrivesvage, tosprogede på kanten af uddannelsessystemet og på personer, der er marginaliserede i forhold til arbejdsmarkedet.
"De mest læsesvage og udsatte unge har brug for en helt særlig indsats. Vi afsætter nu 126 millioner kroner til særlig støtte til blandt andet læsehjælp til tosprogede, en nyhedshjemmeside, som retter sig mod læsesvage, samt særlige forløb for skoletrætte børn i folkeskolen", siger Undervisningsminister Bertel Haarder.
Kilde: Undervisningsministeriet, 30. oktober 2009, 126 millioner fra satspuljen til særlige uddannelsestiltag til udsatte unge de næste fire år