Vejlednings- og rådgivningsindsatsen på voksen- og efteruddannelsesområdet får over de næste tre år en saltvandsindsprøjtning på 125 mio. kr. Det er regeringen og partierne bag globaliseringsaftalen blevet enige om.
- De 100 mio. går bl.a. til etablering af 20 landsdækkende voksenvejledningsnetværk, som primært skal stå for rådgivning af virksomheder og uddannelse af vejledere i virksomhederne (uddannelsesambassadører).13 mio. går til etablering af et Nationalt Center for Kompetenceafklaring.12 mio. afsættes til udvikling af en internetbaseret vejledningsportal, som skal indeholde en oversigt over alle offentlige voksen- og efteruddannelser, test- og karriereværktøjer samt dokumentationsredskaber til kompetenceafklaring.
Desuden oprettes et nyt nationalt voksenvejledningsråd.
Kilde:Pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet, 18. juni 2007