Tal fra Undervisningsministeriet afgør nu de modsatrettede meldinger i pressen i den seneste tid: Den samlede opgørelse af 9. klasses tilmeldinger pr. 15. marts 2005 viser et fald i søgningen til 10. klasse, mens der er en stigning i søgningen til erhvervsuddannelser og til de gymnasiale uddannelser.
Også blandt 10. klasses elever er der en stigende interesse for de gymnasiale uddannelser.
Undervisningsminister Bertel Haarder mener, at der stadig er for mange, der vælger 10. klasse, men han er tilfreds med, at gymnasiereformen ikke har skræmt de unge væk. Han glæder sig i den forbindelse over, at oplysningsindsatsen fra blandt andet Ungdommens Uddannelsesvejledning har båret frugt.
Kilde: Pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet, 31. marts 2005
Se også: Undervisningsministeriets database over tilmelding til ungdomsuddannelserne.