PrintHeader
  • tip

    Send siden

    Der er sket en fejl..

    - Udfyld venligst din e-mail adresse.- Udfyld venligst modtagers e-mail adresse.

     
     
     
  • Print siden
  • Læs siden

Studieophold i udlandet for danske vejledere

Som dansk vejleder har du mulighed for at deltage i en uges studieophold i et europæisk land.

14. oktober 2009

Som dansk vejleder har du mulighed for at deltage i en uges studieophold i et europæisk land.

VIA University College har fået bevilget midler fra EU's Leonardo da Vinci program. Midlerne skal anvendes til at sende 16 danske uddannelses- og erhvervsvejledere på studieophold i Tjekkiet, Irland, Island, Storbritannien, Norge, Finland, Spanien eller Estland, 2 deltagere pr. land.

Studieopholdene organiseres via Academia - et europæisk netværk, som har eksisteret siden 1995 som en efteruddannelsesmulighed for vejledere i en række europæiske lande. I øjeblikket er 19 lande tilknyttet netværket. Academia programmerne bliver udbudt via en fælles hjemmeside: www.academia-europe.eu/index

Her findes oplysninger om de enkelte landes programmer i foråret 2010.

Alle opholdene er af en uges varighed. Der bevilges max. 1000 € pr. deltager, 400 € til rejse og 600 € til ophold (der kan ikke overføres tilskud mellem transport og ophold). Beløbet skal dække udgifter til transport (fly/tog) og delvist udgifter til ophold (hotel, forplejning og lokal transport). Udgifter for rejse skal dokumenteres.

Deltagerne skal aflægge skriftlig rapport om studieopholdene og formidle sine erfaringer fra opholdene videre til den danske vejlederverden, fx gennem en artikel eller et oplæg.

Det fremgår af de enkelte landes programmer, hvilket sprog der vil blive anvendt under opholdet. Det er en forudsætning for deltagelse, at man taler det pågældende sprog på et forholdsvist højt niveau.

Ansøgningsskema hentes påwww.academia-europe.eu/indexSkemaet skal udfyldes på det sprog, der tales under opholdet i det pågældende land og sendes senest d. 25. november 2009 til: tobe@viauc.dk

eller

VIA University College

Efter- og videreuddannelsesdivisionen

Att.: Tove Benjaminsen

Rudolfgårdsvej 1

8260 Viby J

Der udsendes besked om deltagelse medio december.

Yderligere oplysninger:

Projektleder Lone Nordskov Nielsen, tlf. 87 55 18 26, e-mail: loni@viauc.dk

Projektsekretær Tove Benjaminsen, tlf. 87 55 18 37, e-mail: tobe@viauc.dk

Arrangør: VIA University College

Målgruppe: Vejledere

Tid: Foråret 2010