7. december 2009
15-20 procent af alle unge viser tegn på, at de mistrives. Flere instanser gør i disse år en stor indsats for at hjælpe denne gruppe af udsatte unge. Hvis indsatsen skal bære frugt, kræver det professionelle, metodiske færdigheder af de fagpersoner, som har kontakten til de unge.
Kurserne giver deltagerne redskaber inden for den kognitive metode, som de kan bruge i deres daglige arbejde med unge.
Den kognitive tilgang har vist sig at være den mest effektive, når det gælder behandling af lidelser som angst, depression og forskellige afhængighedstilstande. Vejledere, lærere, pædagoger og socialrådgivere skal ikke behandle, men de skal hjælpe unge med at lave positive livsforandringer og ændre uhensigtsmæssige vaner. Til det formål er den kognitive metode meget effektiv.
Arrangør: Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE)
Målgruppe: Vejledere, lærere, pædagoger og socialrådgivere
Tid og sted: Grundkurset udbydes i Middelfart og Nyborg. Grunduddannelsen udbydes i Middelfart. Se nedenstående link for de specifikke tidspunkter.
Læs mere: Kognitiv metode