Frankrigs ministerium for uddannelse, videregående uddannelse og forskning har undersøgt landets vejledningstjenester. Genstand for undersøgelsen har været vejledningens styringsinstrumenter, deres implementering samt vejlederes (herunder såkaldte vejlederpsykologer) arbejde, rolle og organisation.
Trods flere eksempler på god praksis viser undersøgelsen, at ledelsen af vejledningstjenesterne er svag på alle niveauer (både nationalt, regionalt og lokalt). Det skyldes til dels forældede styringsinstrumenter samt manglende monitorering af tjenesterne.
Rapporten anbefaler derfor, at man forbedrer den lokale og regionale ledelse, ændrer indholdet i vejlederuddannelsen (mindre psykologi og mere økonomi, sociologi og viden om arbejdsmarkedet), samt at der gøres brug af utraditionelle kontaktmuligheder og åbningstider.
Kilde:
Policy Points nr. 2, februar 2006
Se også:Rapporten: Le fonctionnement des services d'information et d'orientation