Et nyt netværk skal udvikle vejledningspolitik i ti middelhavslande. Det var resultatet af en workshop i ETF-regi (organisationen, som støtter uddannelsesinitiativer i landene omkring EU), hvor repræsentanter fra syv forskellige landes arbejds- og uddannelsesministerier har diskuteret, hvordan de kan forbedre Middelhavsregionens vejledningssystemer.
ETF vil i den forbindelse etablere et virtuelt netværk, hvor bl.a. Israel, Egypten og Marokko kan udveksle deres erfaringer og viden om vejledningssystemerne.
Et studiebesøg til Skotland samt en analyse af de regionens vejledningssystemer planlægges gennemført i slutningen af 2006.
Kilde:
ETF Newsletter, 13. September 2006