Den svenske skoleminister Ibrahim Baylan vil nu intensivere vejledningen af de 9. klasser, der skal foretage valg til de gymnasiale uddannelser. Med hjælp fra arbejdsmarkedsstyrelsen skal undervisningsministeriet tilvejebringe øget information om uddannelser og arbejdsliv samt styrke vejledningen af de unge.
Desuden skal myndighederne for skoleudvikling fremlægge en langsigtet strategi for udarbejdelse af information om arbejdsmarked og jobmuligheder, mens et udvalg af skoler og kommuner har fået til opgave at udvikle kvalitet i uddannelses- og erhvervsvejledningen.
Kilde:
Pressemeddelelse fra det svenske undervisnings- og kulturministerium, 24. august 2006