13. juli 2011
En netop udsendt engelsk rapport giver evidens for, at karriereundervisning og vejledning påvirker unges håb for fremtiden, deres valg af karriere og uddannelse og deres livsløn og karriereforløb.
For at sikre de unge lige muligheder i livet anbefaler rapporten bl.a., at karriereundervisning og vejledning tilbydes alle elever allerede fra grundskolen.
Rapporten er udarbejdet af International Centre for Guidance Studies (iCeGS) og det engelske National Institute of Economic and Social Research for the Equality and Human Rights Commission.
Kilde: International Centre for Guidance Studies, 12. juli 2011, Equality and diversity in careers education, information, advice and guidance
Se også rapporten: All Things Being Equal? Equality and Diversity in Careers Education, Information, Advice and Guidance.