Cedefops konference Guidance for Workforce Development, der blev afholdt i juni 2007 i Thessalonilki i Grækenland, har resulteret i et papir med konkrete anbefalinger. I konferencen deltog 120 repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, praktikere og forskere fra 28 lande samt repræsentanter fra EU-parlamentet og EU-kommissionen.
I papiret opfordres det offentlige, arbejdsgivere, fagforeninger og andre aktører til at samarbejde, gå i dialog og danne partnerskaber, der kan tage ansvaret for at forbedre adgangen til individuel vejledning af voksne i arbejdsstyrken. Konferencen peger på, at mange initiativer kun har en kortsigtet finansiering, og at aktørerne derfor må gå sammen for at sikre deres fortsættelse, ligesom voksenvejledningen må sikres lovgivningsmæssige rammer.
Vejledningspolitikere og andre beslutningstagere opfordres til især at fokusere på at:
- forbedre mulighederne for web-baseret vejledning og selvhjælpstjenesterforbedre kvaliteten af vejledningen af ansatte støtte vejledning på små og mellemstore virksomheder, der ikke har kapacitet til at have handlingsplaner for livslang læringsikre lige adgang til vejledning for hele arbejdsstyrken uanset uddannelsesniveauudvikle systemer til anerkendelse af realkompetencer.
Konferencen bliver fulgt op i 2008 med et studie af vejledningstjenester for ansatte og integration af vejledning i virksomheder.