Før deadline
Det store lokale summer af aktivitet. På et bord midt i rummet ligger eksemplarer af alle landets aviser. Rundt omkring sidder journalister, redaktører og grafikere. Nogle taler stille sammen i små grupper, andre arbejder koncentreret ved deres pc. Anders er ved at skrive en historie til avisen i morgen.
Kaffe og kildevand er vigtige ingredienser i Anders' hverdag
En alternativ vej til journalistjobbet
Anders' interesse for journalistikken startede tidligt. "Jeg lavede skoleblad i folkeskolen og syntes, det var sjovt," fortæller han.
Senere fik han dog andre interesser og tog en bachelorgrad i moderne kultur på universitetet.
"Men moderne kultur var et meget teoretisk studium, og jeg savnede at kunne noget mere praktisk - et håndværk."
Så Anders søgte ind på kandidatuddannelsen i journalistik på Roskilde Universitet. Som en del af uddannelsen var han i praktik i et år på morgenavisen JyllandsPosten.
Man skal være klar over, at man arbejder meget som journalist på en avis
"Efter praktikken fik jeg job som redigerende journalist. Det vil sige, at jeg redigerede de historier, de andre skrev. Det er den mest praktiske del af journalisthåndværket og en god måde at komme ind i faget på."
Da den nye gratisavis 24timer skulle starte op, søgte Anders job her. Det er ikke så tit, at et nyt dagblad ser dagens lys, og Anders føler sig privilegeret over at have været med i den proces.
Forskellige typer historier
Anders er en del af avisens indlandsgruppe. Så han skriver om, hvad der sker i det danske samfund.
"Der findes to typer historier," fortæller han.
"Den ene slags udspringer af ideer, vi selv får. Det kan være, at jeg får en ide, mens jeg står derhjemme og vasker op. Dagen efter diskuterer vi ideerne i redaktionen. Så researcher og skriver jeg historien, og næste morgen er den i avisen. Det er utroligt fascinerende - der er virkelig kort vej fra ide til den færdige avis."
Den anden type historie er begivenheder, der sker i samfundet.
"Det kan fx være en ministerrokade eller uroligheder på Nørrebro. Så er det bare op på cyklen og af sted. Den type historie er også spændende."
Lange arbejdsdage
De fleste dagbladsjournalister arbejder meget. Det er ikke ualmindeligt med arbejdsdage på 10-11 timer.
"Jeg synes ikke, det er et offer - for det er et sjovt job. Men man skal være klar over, at man arbejder meget som journalist på en avis. For når der sker noget vigtigt, så skal historien altså skrives samme dag. Og så kan det godt være, at man ikke når til basketball om aftenen."
En del af samfundsdebatten
Anders skriver meget om politik - et emne, han altid har brændt for.
"Hvis man interesserer sig for samfundsdebat, er det et vildt interessant job. Vi er tæt på de politiske processer. Vi taler med ministre, borgmestre, eksperter osv. De stiller sig gerne til rådighed og forklarer, hvordan de ser på tingene."
Samtidig er Anders opmærksom på, at mange gerne vil påvirke journalister til at få deres egen version af en historie i avisen.
"Vores fornemste opgave er at gennemskue folks dagsorden og finde ud af, hvad der er op og ned i historien. Og jo mere man selv ved, jo bedre rustet er man til at være kritisk."
Som journalist skal man være velorienteret.
"Jeg bliver glad, når det lykkes at forklare læserne om komplicerede politiske forhold på en måde, så de forstår det og bliver klogere på de ting, som bobler i samfundet."
Hvis man interesserer sig for samfundsdebat, er det et vildt interessant job - vi er tæt på de politiske processer
Samarbejdet med kollegerne
Anders og hans kolleger bruger hinanden meget, og på de større historier arbejder de mindst to sammen. "Vi præsenterer vores ideer for hinanden. Måske har en af de andre et forslag til en god vinkel på historien."
"Vi samarbejder også med de redigerende journalister, fx om hvornår historien skal være færdig, og hvor lang den skal være. Det er også vigtigt, at alt bliver færdigt til tiden, ellers skrider tidsplanen for trykkeriet."
Gode råd til kommende journalister
Hvis man overvejer at blive journalist, anbefaler Anders, at man holder sig bredt orienteret om, hvad der sker i samfundet.
"Én dag kan det være, man skal skrive om et stort kunsttyveri, næste dag om et skatteforlig. Og jo mere ballast, man har, jo bedre."
Hvis man vil være skrivende journalist, skal man også være god til at skrive.
"Man bliver nødt til at sætte sig ned og lære grammatik og retstavning. Det er en del af vores håndværk, ligesom en murer har et håndværk," fortæller Anders og sætter sig tilbage til pc'en for at færdiggøre sin historie.
Se oversigt over flere interview.