Det første, der møder en, er en kraftig blæst med en gennemtrængende lugt af kaffe. En kraftig, varm og behagelig lugt. Det er lidt overraskende, for det eneste man kan se, er to grønne kontorbygninger. I den højeste bygning arbejder Trine Mørkholt Meyer. Hun er sortimentschef nonfood for SuperBrugsen og er uddannet designteknolog med speciale i procesdesign.
"Når folk får at vide, at jeg er procesdesigner, siger de: "Nej, det lyder spændende." Og så tænker de, at jeg designer tøj. Så fortæller jeg, at jeg ikke designer noget. Så bliver de forvirrede."
Uddannelsen til designteknolog er også ret ny, og der er derfor naturligt nok ikke så mange, der kender den eller umiddelbart kan gennemskue, hvad den går ud på.
Til manges overraskelse designer Trine ikke noget.
"Jeg har taget linjen procesdesigner, som er tværfaglig og har med produktionsstyring at gøre. Vi designer processer i en virksomhed. Det vil sige, at vi planlægger forskellige processer, ofte produktionen, i en virksomhed. For at kunne gøre det, skal vi kunne gennemskue en virksomhed på tværs af afdelingerne."
"Mit speciale handlede om skoproduktion. Jeg analyserer alle led i produktionen og ser, hvordan det hænger sammen. Hvis designerne gerne vil sy sko med fiskenet, går designteknologen ind og vurderer, om det kan lade sig gøre, og om det kan betale sig."
Det indebærer en analyse af alle områderne fra ide til færdigt produkt. Det vil sige fx produktstyring, produktionsplanlægning, logistik, markedsføring og budgetter.
Jeg har taget linjen procesdesigner, som er tværfaglig og har med produktionsstyring at gøre.
Ikke kun uddannelsen
I dag arbejder Trine ikke med produktion, men hun mener, at uddannelsen har givet hende en grundig viden om de varer, hun arbejder med som sortimentschef.
"Uddannelsen har værdi for mig og virksomheden, men det var ikke på grund af min uddannelse, at jeg blev ansat. Uddannelsen har fyldt op i min faglige redskabskasse, men min arbejdsmæssige baggrund har haft stor indflydelse."
Inden Trine valgte at vende tilbage til skolebænken, arbejdede hun som afdelingschef i tekstil og sport hos Bilka i Ishøj.
"Jeg havde været i Dansk Supermarked (som ejer Netto, Føtex og Bilka), siden jeg var 22 år, så jeg følte, at jeg ville prøve nye udfordringer. Det var en meget lærerig tid, men også en hård tid. Som ung leder kræver det, at du arbejder mange timer. Langsomt fandt jeg ud af, at jeg prioriterede forkert. Der er andet i livet end at arbejde meget, men jeg troede bare, at sådan var det."
De næste ugers reklame bliver undersøgt en sidste gang.
Trine har altid haft en drøm om at blive indkøber. Hun syntes, at alt med at forhandle en god pris hjem måtte være spændende, og mente, at det måtte være eksotisk med alle rejserne. Hun fik også chancen, mens hun var i Bilka, som indkøbsassistent, men det var ikke den store succes.
"Jeg ved ikke rigtigt, hvorfor jeg ikke slog til, da jeg fik chancen, men nogle gange er det, du gerne vil, ikke altid det, du er bedst til," erkender 30-årige Trine i dag.
Trine var dog ikke klar til at opgive drømmen om at blive indkøber. Hun søgte derfor ind på indkøbslinjen på Teko i Herning. Men det var noget andet, der tiltrak sig Trines opmærksomhed.
"Skolen er meget integreret og tværgående, så du ved altid, hvad de andre laver. Og jeg syntes, at procesdesign lød utroligt spændende. Så jeg skiftede studie efter et halvt år."
Det, Trine manglede på indkøbslinjen, var et større kendskab til den enkelte vare. Selve varens historie. Det arbejdede hun med på procesdesignlinjen. Da hun var færdig på skolen, fik hun et vikariat hos Coop og endte ad næsten uforklarlige veje som sortimentschef nonfood i SuperBrugsen.
Hot eller not
Trine bladrer i nogle reklamer, mens hun viser forskellige varer, som hun mener skal kendetegne SuperBrugsen. Hvis man går ned i SuperBrugsen og køber en tallerken eller en cykel, er der en stor chance for, at det er Trine, der har bestemt, at SuperBrugsen skal have varen.
Som sortimentschef nonfood har hun ansvaret for aktiv fritid, bolig og byg. Det vil sige værktøj, keramik, møbler, legetøj, håndklæder osv.
Det kan fx være, at hvis folk skal købe tallerkener, så vil vi gerne have, at de tænker: SuperBrugsen
"Sammen med mine kolleger arbejder jeg med at finde en profil for SuperBrugsen. Hvad skal SuperBrugsen stå for, og på hvilke områder skal vi være stærke og have et bredt udvalg? Det kan fx være, at hvis folk skal købe tallerkener, så vil vi gerne have, at de tænker: SuperBrugsen."
"To gange om året laver vi i samarbejde med marketingsafdelingen og vores reklamebureau et visuelt oplæg og et tekstoplæg, som vi afleverer til indkøbsafdelingen. Der kan de se, hvad det er, vi skal satse på. Indkøbsafdelingen bruger så oplægget til at købe varer ind efter, så vi får den linje, vi ønsker. Vi bestemmer, hvad der er hot og not i SuperBrugsen."
Dyre fejl
Det kan være dyrt at tage fejl. For hvis varen nu ikke er så hot, som Trine troede, så koster det ved kasse 1 næsten omgående.
"Nogle gange kan jeg godt få lidt kuldegysninger ved tanken om det ansvar, jeg sidder med. Du skal have respekt for, hvad du laver, for de budgetter, vi sidder med, er ofte på milliarder af kroner. Så det går ikke, hvis du regner med, at salget vil stige 10 procent, og det så ikke sker. Her koster selv de mindste afvigelser."
Og kundernes dom falder omgående. Når reklamerne kommer ind ad brevsprækken i weekenden for at lokke kunderne i butikken, kan Trine tirsdag morgen se, hvad der har solgt i løbet af mandagen. Dommen er afsagt, og nogle gange vender kunden tommeltotten nedad.
"Vi ville gerne satse lidt mere på byg-området og fik et fantastisk tilbud på nogle moderne boremaskiner. Men de solgte bare ikke. Det kan være, at det var for tidligt til det danske marked, den forkerte årstid, eller måske var prisen for høj til SuperBrugsen."
Tirsdag morgen kan Trine se, om ugens salg bliver som forventet.
Nogle gange er det ikke engang varens skyld, at den sælger godt eller dårligt.
"Da vi ændrede vores tryksagsreklame og lavede nogle af siderne mere livsstilsprægede, solgte varerne på de sider helt vildt i forhold til, hvad de plejede. Nogle gange er det dog næsten forudsigeligt, hvad der sælger."
Trine slår op i en reklame og viser et halvsidefoto af en damecykel i retrostil. Der er blomster på cykelkurven, den holder ved vandet og skriger af overskud, tryghed og gode tider.
Nogle gange kan jeg godt få lidt kuldegysninger ved tanken om det ansvar, jeg sidder med.
"Sådan vil vi gerne se ud i Danmark i øjeblikket, når vi cykler. Vi vil hygge os. Det er et budskab, der sælger."
Uden for de grønne kontorbygninger i den kraftige blæst, ser cyklisterne hverken ud til at have overskud eller at hygge sig, men ideen om, at vi har det godt - den sælger. Det ved Trine alt om.
Se oversigt over flere interview.