Første job
Rikke har kun været færdig med sin uddannelse til bioanalytiker i et halvt år, så jobbet på Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium (KPLL) i hjertet af København er hendes første.
"Men det er et ønskejob for mig, fordi jeg helst vil koncentrere mig om analysearbejdet frem for at have alt for megen patientkontakt."
"Jeg har selvfølgelig været vidt omkring under min uddannelse, der jo indeholder to praktikperioder af et halvt år. Så jeg har skam prøvet at tage blodprøver og den slags, som man oftest forbinder med bioanalytikerarbejde. Men det er jo kun en meget lille del af jobbet", pointerer Rikke.
"Uddannelsen indeholder 6 laboratoriemedicinske specialer, så der er rig mulighed for at vælge det, man har mest lyst til at beskæftige sig med senere."
Rikke arbejder på et biokemisk laboratorium på KPLL. Men ud over at indstille apparater og analysere prøver skal hun også vide noget om de processer, der sker i den menneskelige krop, så hun kan forstå, hvad det betyder, hvis der fx er for meget calcium i en blodprøve. - Og den del af det synes Rikke er vildt spændende.
"Det med at man ved sygdom kan finde ud af årsagen ved hjælp af forskellige analysemetoder. Det kræver jo også en baggrundsviden, fx at vores knogler bl.a. består af calcium, og at den målte koncentration i blodet stiger ved sygdomstilstande, hvor knoglerne nedbrydes."
Arbejdet er både teknisk og naturvidenskabeligt
Arbejdet med apparaterne gør, at der også er en del fysik i jobbet. Selv om en del af arbejdet i laboratoriet er fuldautomatiseret, så skal de apparater, der laver analyserne, indstilles meget omhyggeligt mindst en gang om dagen.
"Det kan godt blive lidt ingeniøragtigt, teknisk", smiler Rikke - "Men det er fint. Hvis man er til de der fag med fysik, kemi og biokemi, er det et alle tiders arbejde."
En arbejdsdag
Som ny på jobbet kommer man rundt i forskellige afdelinger, men lige nu betjener Rikke et af de store apparater i laboratoriet, som bruges til at analysere blodprøver.
Patientprøverne tages i ambulatoriet neden under. Derefter bliver de sorteret til forskellige apparater, alt efter hvad der skal analyseres for.
De rigtige reagenser for den kommende analyse gøres klar.
"Når jeg kommer om morgenen, skal jeg gøre mit apparat klar til dagens første analyser. Det betyder, at jeg skal indstille det, gøre reagenserne klar og analysere kontroller for at sikre, at det giver korrekte svar. Herefter er apparatet klar til at analysere patientprøver."
"Der bliver løbende lavet mange kontrolmålinger, da det er vigtigt, at prøveresultaterne bliver korrekte", understreger Rikke.
Reagenser er et stof, som tilsættes prøverne, hvorefter der sker en reaktion, der gør det muligt at foretage målinger for det, der nu skal måles for.
"Når resultaterne kommer, analyserer man 200 prøver eller lader apparatet analysere i 2 timer - så skal man køre kontroller igen for at sikre, at det stadig måler rigtigt. Hvis noget er skredet undervejs, skal man måske re-analysere det eller indstille apparatet igen ved at foretage en kalibrering." forklarer Rikke. "Kalibrering betyder at justere apparatet efter de fastsatte mål for opgaven."
Resultaterne kommer ud som et talsvar på en tilknyttet computer. De bliver i det daglige kvalitetssikret af bioanalytikere og sendt elektronisk ud til lægerne. Kun hvis de ser helt ekstreme ud, konfererer man med en læge eller afdelingsbioanalytiker forinden.
Der er tilknyttet flere computerskærme til apparatet, der analyserer blodprøverne.
Skiftende afdelinger
På KPLL flytter man rundt i forskellige afdelinger med forskellige fokusområder/specialer efter eget ønske (dog ca. tre områder). I den næste afdeling skal Rikke beskæftige sig med fertilitetsundersøgelser, hvor man primært benytter sig af mikroskoper. Her analyserer man sædceller og kan i et mikroskop se, om sædcellerne er deforme, eller i hvilken grad der er aktivitet. Rikke fortæller:
"Som bioanalytiker arbejder man på flere forskellige måder, alt efter hvor man er ansat, og hvilken type arbejde man er interesseret i. Mikroskopi er ligeledes et stort område. Det bruger man blandt andet også på patologiske afdelinger, hvor man analyserer vævsprøver."
"Men det biokemiske speciale er det største. Her er der desuden mange job i den private sektor inden for biokemiske virksomheder og medicinalbranchen. I det hele taget er patientdelen mindre, end man tror."
Man kan blive ansat mange forskellige steder
På længere sigt
Når man næsten lige er blevet færdig med sin uddannelse og har fået sit første ønskejob er det vanskeligt at tænke på, hvad fremtiden kan byde på af nye muligheder.
"Men jeg vil gerne blive specialist eller 'superbruger' på mit område. Jeg vil gerne dykke mere ned i de bagvedliggende processer. Det allerbedste er jo den her kombination af detektivarbejde, praktisk arbejde og naturvidenskabelig viden," afslutter Rikke med et smil.
Og så er der jo rig mulighed for både efteruddannelse og videreuddannelse i form af kurser, diplomuddannelser og masteruddannelser, hvis hun skulle få lyst til det om nogle år.
Se oversigt over flere interview.
HVID ZONE
Se videofilm med studerende og læs mere om uddannelsen på www.hvidzone.dk.