Du lærer, hvordan man kan bruge celler og mikroorganismer til fx at opdage nye lægemidler eller producere fødevarer, der ikke skader miljøet.
Ved at studere cellers egenskaber i sig selv og i forhold til omgivelserne får du et videnskabeligt grundlag for at analysere og påvirke cellernes egenskaber. Formålet med påvirkningen er at forbedre fx en afgrøde som ris eller korn.
Netop de enorme mængder af data er karakteristisk for arbejdet med bioteknologi.
Uddannelsen indeholder både naturvidenskabelige fag som matematik, fysik, kemi og biologi samt teknologiske fag som organisk kemi, bioinformatik, procesteknik, biokemi og molekylærbiologi.
På kandidatuddannelsen kan du specialisere dig inden for et område, fx bioinformatik, biomedicinsk mikrobiologi, biobrændsler og biokemikalier, funktionelle fødevarer og nutrigenomics eller fødevarebioteknologi.
Undervisningen veksler mellem laboratoriearbejde, forelæsninger, klasseundervisning med bl.a. diskussion og studenteroplæg samt projektarbejde i grupper.
Du afslutter bacheloruddannelsen med en større selvstændig opgave, bachelorprojektet, og får den akademiske titel BSc. Som bachelor får du adgang til flere tekniske kandidatuddannelser inden for området.
Du afslutter kandidatuddannelsen med et større videnskabeligt arbejde, specialet, der tager ½ - 1 år. Kandidatuddannelsen giver titlen cand.polyt. eller cand.scient.techn.
Antal færdiguddannede
I 2008 fuldførte 36 bacheloruddannelsen og 11 kandidatuddannelsen.
70 procent af dem, der begyndte på bacheloruddannelsen i 2008.
Se forklaring på tallene.