Medicin

Medicin kommer af mederi, som betyder at helbrede på latin. Og uddannelsens formål er blandt andet også at uddanne læger.

Du får viden inden for mange forskellige fag, og studiet er både teoretisk og praktisk.

Du får bl.a. en stor teoretisk viden om menneskekroppen og om sygdomme, og du får træning i kritisk at vurdere og opsøge ny viden om både undersøgelse og behandling. Du lærer også, hvordan man kommunikerer med patienterne, og får undervisning i fag som psykologi og etik.

Studiet er opbygget forskelligt på de fire universiteter, men omfatter alle steder følgende fagområder:

• Naturvidenskabelige basisfag som anatomi, biokemi, fysiologi og humanbiologi, som er den del af biologien, som beskæftiger sig med menneskekroppens funktioner i forbindelse med sundhed og sygdom.
• Adfærds- og samfundsmedicinske fag, bl.a. psykologi, socialmedicin og epidemiologi, som er læren om forekomsten og fordelingen af sygdomme i befolkningen.
• Parakliniske fag, som er fag, der forbereder dig til at kunne udføre det kliniske arbejde, fx farmakologi, der handler om lægemidler, og mikrobiologi, hvor du lærer om sygdomsfremkaldende organismer og kroppens forsvarssystemer.
• Kliniske fag, som er bygget op omkring undersøgelse og behandling af patienten. En del af undervisningen er praktisk og foregår på sygehusafdelinger og hos praktiserende læger. Undervisningen i kliniske fag handler fx om børnesygdomme, psykiatri og kirurgi.

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, undervisning på mindre hold og gruppeundervisning. En del af holdundervisningen er laboratorieøvelser. Herudover vælger de fleste studerende at forberede sig sammen i læsegrupper.

Du afslutter bacheloruddannelsen med en bacheloreksamen og får den akademiske titel BSc. Som bachelor får du adgang til den afsluttende lægevidenskabelige kandidatuddannelse og andre natur- og sundhedsvidenskabelige kandidatuddannelser.

Den lægevidenskabelige kandidatuddannelse giver titlen cand.med.

Uddannelsen foregår i København, Odense, Aalborg og Århus.

Antal færdiguddannede

I 2008 fuldførte 555 bacheloruddannelsen og 515 kandidatuddannelsen.

86 procent af dem, der begyndte på bacheloruddannelsen i 2008, forventes at fuldføre uddannelsen. 97 procent af dem, der begyndte på kandidatuddannelsen i 2008, forventes at fuldføre uddannelsen.

Se forklaring på tallene.

For at blive optaget på bacheloruddannelsen i medicin skal du have en studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere teknisk eksamen (htx), højere handelseksamen (hhx) eller en tilsvarende udenlandsk eller international eksamen.

Specifikke adgangskrav er dansk A, engelsk B og matematik A samt enten fysik B og kemi B eller fysik B og bioteknologi A. Alle fag skal være bestået.

Opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som faglig supplering.

Uddannelsen er tilsluttet Den Koordinerede Tilmelding (KOT), og du kan søge via www.optagelse.dk.

Du kan søge via kvote 1 på baggrund af din adgangsgivende gymnasiale eksamen. Ansøgningsfristen er 5. juli kl. 12.00.

Du kan også søge via kvote 2 og blive vurderet ud fra universitetets kvote 2 kriterier. Undersøg kriterierne hos det enkelte universitet. Ansøgningsfristen er 15. marts kl. 12.00.

Ansøgningsfristen med en udenlandsk/international adgangsgivende eksamen er 15. marts kl. 12.00.

Læs mere om optagelse generelt eller om optagelse med en udenlandsk/international adgangsgivende eksamen.

Københavns Universitet (KU)

På KU kan du læse medicin på to niveauer:

• 3-årig bacheloruddannelse
• 3-årig kandidatuddannelse

Du kan læse mere om studiestrukturen i artiklen om Københavns Universitet eller på universitetets hjemmeside.

Kvote 2 kriterier: Om vurdering af ansøgere i kvote 2 se www.ku.dk.

Bemærk: Hvis uddannelsen har studiestart sommer og vinter, har universitetet mulighed for at indskrive de ældste først. Undersøg nærmere på KUs hjemmeside, om de benytter denne mulighed.

Adgangskrav til kandidatuddannelsen
For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en relevant bacheloruddannelse. En bacheloruddannelse i medicin fra et dansk universitet giver direkte adgang til uddannelsen.

Har du en bacheloruddannelse i medicin fra et udenlandsk universitet, skal du kontakte uddannelsesstedet og forhøre dig om dine muligheder for optagelse.

Optagelse på kandidatuddannelsen sker direkte på uddannelsesstedet i forlængelse af en bacheloruddannelse. For information om ansøgningsfristen kontakt studievejledningen på KU.

Syddansk Universitet (SDU)

På SDU kan du læse medicin på to niveauer:

• 3-årig bacheloruddannelse
• 3-årig kandidatuddannelse

Du kan læse mere om studiestrukturen i artiklen om Syddansk Universitet eller på universitetets hjemmeside.

Kvote 2 kriterier: Om vurdering af ansøgere i kvote 2 se www.sdu.dk.

Alle ansøgere i kvote 2 med en adgangsgivende eksamen med 6,0 eller derover i gennemsnit indkaldes til Multiple Choice Test. Læs mere på www.sdu.dk.

Bemærk: Hvis uddannelsen har studiestart sommer og vinter, har universitetet mulighed for at indskrive de ældste først. Undersøg nærmere på SDUs hjemmeside, om de benytter denne mulighed.

Adgangskrav til kandidatuddannelsen
For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en relevant bacheloruddannelse. En bacheloruddannelse i medicin fra et dansk universitet giver direkte adgang til uddannelsen.

Har du en bacheloruddannelse i medicin fra et udenlandsk universitet, skal du kontakte uddannelsesstedet og forhøre dig om dine muligheder for optagelse.

Optagelse på kandidatuddannelsen sker direkte på uddannelsesstedet i forlængelse af en bacheloruddannelse. Se ansøgningsfristen på www.sdu.dk.

Aalborg Universitet (AAU)

På AAU kan du læse medicin på to niveauer:

• 3-årig bacheloruddannelse
• 3-årig kandidatuddannelse

Du kan læse mere om studiestrukturen i artiklen om Aalborg Universitet eller på universitetets hjemmeside.

Kvote 2 kriterier: Om vurdering af ansøgere i kvote 2 se www.aau.dk.

Adgangskrav til kandidatuddannelsen
For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en relevant bacheloruddannelse. En bacheloruddannelse i medicin fra et dansk universitet giver direkte adgang til uddannelsen.

Har du en bacheloruddannelse i medicin fra et udenlandsk universitet, skal du kontakte uddannelsesstedet og forhøre dig om dine muligheder for optagelse.

Optagelse på kandidatuddannelsen sker direkte på uddannelsesstedet i forlængelse af en bacheloruddannelse. Se ansøgningsfristen på www.aau.dk.

Aarhus Universitet (AU)

På AU kan du læse medicin på to niveauer:

• 3-årig bacheloruddannelse
• 3-årig kandidatuddannelse

Du kan læse mere om studiestrukturen i artiklen om Aarhus Universitet eller på universitetets hjemmeside.

Kvote 2 kriterier: Om vurdering af ansøgere i kvote 2 se www.au.dk.

Bemærk: Hvis uddannelsen har studiestart sommer og vinter, har universitetet mulighed for at indskrive de ældste først. Undersøg nærmere på AUs hjemmeside, om de benytter denne mulighed.

Studerende på kandidatuddannelsen kan vælge at gennemføre den kliniske del som et samlet forløb på Aalborg Sygehus. Se nærmere herom på www.au.dk.

Adgangskrav til kandidatuddannelsen
For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en relevant bacheloruddannelse. En bacheloruddannelse i medicin fra et dansk universitet giver direkte adgang til uddannelsen.

Har du en bacheloruddannelse i medicin fra et udenlandsk universitet, skal du kontakte uddannelsesstedet og forhøre dig om dine muligheder for optagelse.

Optagelse på kandidatuddannelsen sker direkte på uddannelsesstedet i forlængelse af en bacheloruddannelse. Se ansøgningsfristen på www.au.dk.

Du har mulighed for at få SU under uddannelsen.

De fleste lægevidenskabelige kandidater får job som hospitalslæger eller praktiserende læger. For at komme til at arbejde som læge skal du aflægge lægeløfte og gennemføre den kliniske basisuddannelse (tidligere hed den turnusuddannelsen), som er tilrettelagt og koordineret af Sundhedsstyrelsen.

Den kliniske basisuddannelse varer 12 måneder. Du kan fx sammensætte forløbet med 6 måneder på et hospital og 6 måneder hos en alment praktiserende læge. Du kan læse mere om den kliniske basisuddannelse på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk.

Når du har afsluttet den kliniske basisuddannelse, kan du arbejde som underordnet sygehuslæge eller videreuddanne dig til speciallæge, herunder også til alment praktiserende læge. Uddannelsen til speciallæge tager mellem 4-7 år.

I Danmark er der 25 anerkendte specialer, hvoraf nogle er opdelt i flere selvstændige specialer. Specialerne er:

• Almen medicin: alment praktiserende læge.
• Anæstesiologi (bedøvelse- og respiratorbehandling): narkoselæge.
• Arbejdsmedicin (sygdomme betinget af arbejdsmiljø): arbejdsmediciner.
• Børne- og ungdomspsykiatri (sindssygdomme hos børn og unge): børnepsykiater.
• Dermato-venerologi (hud- og kønssygdomme): hudlæge.
• Diagnostisk radiologi (røntgenundersøgelse): radiolog.
• Gynækologi og obstetrik (kvindesygdomme og fødselshjælp): gynækolog.
• Intern medicin, som omfatter ni specialer: endokrinologi (medicinske hormonsygomme), gastroenterologi og hepatologi (medicinske mave-tarm- og leversygdomme), geriatri (alderdommens sygdomme), hæmatologi (blodsygdomme), infektionsmedicin, kardiologi (medicinske hjerte- og kredsløbssygdomme), lungesygdomme, nefrologi (medicinske nyresygdomme) og reumatologi (gigtsygdomme).
• Kirurgi, som omfatter fem specialer: kirurgi (kirurgiske sygdomme), karkirurgi (kirurgiske blodkarsygdomme), plastikkirurgi (plastik- og rekonstruktionskirurgi), thoraxkirurgi (brysthulens kirurgiske sygdomme) og urologi (urinvejenes kirurgiske sygdomme).
• Klinisk biokemi (undersøgelse af blod, celler, sekreter m.m.).
• Klinisk farmakologi (undersøgelse og anvendelse af lægemidler).
• Klinisk fysiologi og nuklearmedicin (undersøgelse og behandling med radioaktive stoffer).
• Klinisk genetik (genetisk betingede sygdomme og misdannelser).
• Klinisk immunologi (analyse af antigener og antistoffer): immunolog.
• Klinisk mikrobiologi (analyse af bakterier, virus m.m.).
• Klinisk onkologi (kræftsygdomme): onkolog.
• Neurokirurgi (kirurgiske nervesygdomme): neurokirurg.
• Neurologi (medicinske nervesygdomme): neurolog.
• Oftalmologi (øjensygdomme): øjenlæge.
• Ortopædisk kirurgi (lidelser i bevægeapparatet, der kræver kirurgi): ortopædkirurg.
• Oto-rhino-laryngologi (øre-næse-hals-sygdomme): øre-, næse-hals-læge.
• Patologisk anatomi og cytologi (vævs- og celleundersøgelser): patolog. Specialet patologisk anatomi og cytologi danner også udgangspunkt for uddannelsen til retsmediciner. For at blive retsmediciner skal du - foruden dit lægevidenskabelige speciale - have en videnskabelig produktion svarende til en ph.d. samt have udgivet et antal artikler.
• Psykiatri (sindssygdomme hos voksne): psykiater, klinisk sexolog.
• Pædiatri (sygdomme hos børn): børnelæge.
• Samfundsmedicin (sammenhængen mellem samfundsforhold og befolkningens sundhedstilstand): samfundsmediciner.

Som kandidat i lægevidenskab kan du også søge mere administrative stillinger i sundhedssektoren eller arbejde med undervisning og forskning på fx universiteter.

Nogle læger vælger at arbejde i udlandet. Det kan fx være i forbindelse med bistandsprojekter eller katastrofehjælp.

Du kan også komme til at arbejde med forskning, fx ved først at søge ind på ph.d.-uddannelsen, som tager 3 år.

Læs mere om erhvervs- og arbejdsområder samt typer af job inden for undervisning, forskning og vejledning og lægearbejde.

I 2007 var 100 procent af de nyuddannede bachelorer generelt inden for lægevidenskab i beskæftigelse eller under uddannelse på højere niveau. Se tallene fordelt på uddannelsesinstitutioner.

I 2007 var 97 procent af de nyuddannede kandidater generelt inden for lægevidenskab i beskæftigelse eller under uddannelse på højere niveau. Se tallene fordelt på uddannelsesinstitutioner.

Se forklaring på tallene.

Bemærk! De nævnte tal for nyuddannedes beskæftigelse bygger på statistik indsamlet op til to år efter uddannelsen er afsluttet. Tallene kan således godt beskrive en situation, der er forskellig fra den helt aktuelle virkelighed på job- og arbejdsmarkedet.

Se mere om fremtidsudsigter inden for sundhedsvidenskabelige uddannelser.

Du kan få mere at vide på uddannelsesstedets hjemmeside.

Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelserne ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Nr. 814 af 29. juni 2010.

Bekendtgørelse om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Nr. 181 af 23. februar 2010.

Bekendtgørelse om lægers kliniske basisuddannelse. Nr. 1256 af 25. oktober 2007.

Bekendtgørelse om uddannelse til selvstændigt virke som læge. Nr. 1247 af 24. oktober 2007.

Arkiv

Se artiklen om medicinuddannelsen ifølge bekendtgørelse om lægers turnusuddannelse. Nr. 157 af 28. februar 2003.

Se den nyeste version af artiklen.