For at blive optaget på bacheloruddannelsen i Asian Studies Programme skal du have en studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere teknisk eksamen (htx), højere handelseksamen (hhx) eller en tilsvarende udenlandsk eller international eksamen.
Specifikke adgangskrav er engelsk A, matematik B samt enten japansk eller kinesisk A, afhængigt af det valgte sprog. Desuden enten historie B, idehistorie B, samfundsfag B, samtidshistorie B eller international økonomi B. Alle fag skal være bestået.
Bemærk: Du skal desuden have kinesisk A eller japansk A med et gennemsnit på mindst 6,0 eller have bestå en sprogtest. Har du ikke kinesisk A/japansk A eller bestået sprogtesten, skal du følge et begynderkursus (propædeutik) i forbindelse med uddannelsen.
Opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som faglig supplering.
Optagelse
Optagelse på bacheloruddannelsen sker gennem Den Koordinerede Tilmelding (KOT), og du kan søge via www.optagelse.dk. Du kan enten søge på din adgangsgivende eksamen i kvote 1 eller på dine samlede kvalifikationer i kvote 2.
Bemærk, at du skal følge en særlig procedure for optagelse på uddannelsen. Du kan læse om proceduren på www.cbs.dk.
Læs mere om optagelse generelt eller optagelse, hvis du har en udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen.