De klassiske videnskaber har lært os, hvordan atomer og molekyler opfører sig. Nanoscience - eller nanoteknologi - handler om at kontrollere og organisere molekylerne i en struktur, så de får tilført nye egenskaber.
Nanoscience går på tværs af de naturvidenskabelige fag fysik, kemi, molekylærbiologi og biologi. Fx kan man forstå, hvordan celler og biologiske systemer fungerer på nanoskalaen ved hjælp af fysiske og kemiske måle- og beregningsmetoder.
På uddannelsen lærer du at arbejde med fysiske, kemiske og biologiske problemstillinger i nanometerskalaen. Du vil derfor blive undervist i fysik, kemi og biologi, som nanoscience bygger på. Derudover vil du få undervisning i fag som fx:
-
Organisk, uorganisk og analytisk kemi, hvor du lærer om organiske og uorganiske stoffer (de stoffer, der ikke indeholder kulstof) og analysen af dem.
-
Elektromagnetisme, som er magnetisme, der er fremkaldt af en elektrisk strøm.
-
Termodynamik, der beskæftiger sig med varmeenergi og dens overgang til andre former for energi.
-
Kvantemekanik, som handler om den fysiske verden og elektromagnetisk stråling i mikroskopisk målestok.
-
Genetik, hvor du lærer om levende organismers oprindelse, udvikling og nedarvede egenskaber ved undersøgelser af gener.
På bacheloruddannelsen er der et halvt års valgfrihed, hvor du har mulighed for at lave projekt i en virksomhed, deltage i et udlandsophold eller i andre kurser.
Undervisningen foregår mest som laboratorieøvelser, men du har også forelæsninger og holdundervisning.
Du afslutter bacheloruddannelsen med en større selvstændig opgave, bachelorprojektet, og får den akademiske titel BSc. Uddannelsen giver adgang til flere naturvidenskabelige kandidatuddannelser, bl.a. kandidatuddannelserne i nanoscience og bioinformatik.
Kandidatuddannelsen afsluttes med et større videnskabeligt arbejde, specialet, der tager ½ - 1 år. Kandidatuddannelsen giver titlen cand.scient.
Antal færdiguddannede
I 2007 fuldførte 47bacheloruddannelsen.
60 procent af dem, der begyndte på bacheloruddannelsen i 2007, forventes at fuldføre uddannelsen.
Se forklaring på tallene.