Miljøkemi

Kemiske stoffer og deres reaktioner er en stor del af det, vi kalder miljøet. At passe på miljøet betyder bl.a. at forstå de kemiske reaktioner i naturen.

Du lærer at analysere, hvad der sker i naturen, når den udsættes for fremmede stoffer. Og du ser på, hvordan man kan undgå eller afhjælpe de uheldige effekter, kemiske stoffer kan have i en sammenhæng.

På en videnskabelig baggrund lærer du at arbejde med at forebygge, opdage og fjerne forurening i vandet, luften og jorden. Du kan fx arbejde med emner som drivhuseffekten, mekanismen for dannelse af ozon, analyser af pesticider i jord, analyse af nedbrydning af olie i jord eller tungmetallers giftighed.

Ud over de traditionelle kemiske fag får du undervisning i fag som økologi og kemiske reaktioner, der er særligt væsentlige for miljøet. Du lærer også, hvordan man beregner hastigheder for transport og nedbrydning af kemiske stoffer.

Du har mulighed for at specialisere dig i fx kemi i atmosfæren, i jordbunden eller i ferskvand og saltvand.

Undervisningen veksler mellem klasseundervisning, forelæsninger og laboratorieøvelser og feltkurser, hvor du har mulighed for at afprøve teorierne i praksis.

Undervisningen på bacheloruddannelsen foregår hovedsagligt på dansk, mens undervisningen i de obligatoriske kurser på kandidatuddannelsen foregår på engelsk.

Uddannelsen er tilrettelagt som et samarbejde mellem Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet; uddannelsens kurser vil derfor foregå på begge universiteter.

Du afslutter bacheloruddannelsen med en større selvstændig opgave, bachelorprojektet, og får den akademiske titel BSc.

Uddannelsen giver adgang til flere naturvidenskabelige kandidatuddannelser, bl.a. kandidatuddannelsen i miljøkemi.

Kandidatuddannelsen afsluttes med et større videnskabeligt arbejde, specialet, der tager ½ - 1 år. Kandidatuddannelsen giver titlen cand.scient.

Antal færdiguddannede

I 2008 fuldførte 8 kandidatuddannelsen.Tallene for bacheloruddannelsen er ikke opgivet.

Fuldførelsesprocenterne for dem, der begyndte på uddannelsen i 2008, er heller ikke opgivet.

Se forklaring på tallene.

For at blive optaget på bacheloruddannelsen i de kemiske fag skal du have en studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere teknisk eksamen (htx), højere handelseksamen (hhx) eller en tilsvarende udenlandsk eller international eksamen.

Specifikke adgangskrav er dansk A, engelsk B og matematik A. Desuden skal du have enten fysik A og kemi B eller fysik A og bioteknologi A eller fysik B og kemi A. Alle fag skal være bestået.

Opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som faglig supplering.

Uddannelsen er tilsluttet Den Koordinerede Tilmelding (KOT), og du kan søge via www.optagelse.dk.

Du kan søge via kvote 1 på baggrund af din adgangsgivende gymnasiale eksamen. Ansøgningsfristen er 5. juli kl. 12.00.

Du kan også søge via kvote 2 og blive vurderet ud fra universitetets kvote 2 kriterier. Undersøg kriterierne hos det enkelte universitet. Ansøgningsfristen er 15. marts kl. 12.00.

Ansøgningsfristen med en udenlandsk/international adgangsgivende eksamen er 15. marts kl. 12.00.

Læs mere om optagelse generelt eller om optagelse med en udenlandsk/international adgangsgivende eksamen.

Uddannelsen foregår i København.

Københavns Universitet (KU)

På KU kan du læse miljøkemi som en specialisering på bachelor- og kandidatuddannelsen i de kemiske fag.

Du kan læse mere om studiestrukturen i artiklen om Københavns Universitet eller på uddannelsesstedets hjemmeside.

Uddannelsen er et samarbejde mellem Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. Du søger om optagelse på Københavns Universitet.

Kvote 2 kriterier: Om vurdering af ansøgere i kvote 2 se www.ku.dk.

Adgangskrav til kandidatuddannelsen
For at blive optaget på kandidatuddannelsen i miljøkemi skal du have en relevant bacheloruddannelse. En bacheloruddannelse i miljøkemi fra KU giver direkte adgang til uddannelsen.

Har du en anden bacheloruddannelse, skal du kontakte uddannelsesstedet og forhøre dig om dine muligheder for optagelse.

Optagelse på kandidatuddannelsen sker direkte på uddannelsesstedet i forlængelse af en bacheloruddannelse. Se ansøgningsfristen på www.ku.dk.

Adgangskvotienterne er for det samlede optag på de kemiske fag på Københavns Universitet.

Du har mulighed for at få SU under uddannelsen.

Uddannelsen i miljøkemi giver dig jobmuligheder i både det offentlige og private. Du kan bl.a. komme til at arbejde med forebyggelse af miljøproblemer, fx i forbindelse med arbejdsmiljø, med rensning af affald eller med genbrug.

Du kan også komme til at arbejde med miljøkontrol, fx i Miljøministeriet eller i Levnedsmiddelstyrelsen.

Endelig kan du komme til at arbejde med forskning i industrien eller på universiteterne. Du kan blive forsker, fx ved at søge ind på ph.d.-uddannelsen, som normalt tager 3 år.

Læs mere om arbejdsområder samt typer af job inden for arbejde med energi, kemi og miljø, akademisk administrativt arbejde og forskning.

I 2006 var 98 procent af de nyuddannede bachelorer inden for matematik/fysik/kemi/datalogi i beskæftigelse eller under uddannelse på højere niveau. Se tallene fordelt på uddannelsesinstitutioner.

I 2006 var 82 procent af de nyuddannede kandidater inden for matematik/fysik/kemi/datalogi i beskæftigelse eller under uddannelse på højere niveau. Se tallene fordelt på uddannelsesinstitutioner.

Se forklaring på tallene.

Bemærk! De nævnte tal for nyuddannedes beskæftigelse bygger på statistik indsamlet op til to år efter uddannelsen er afsluttet. Tallene kan således godt beskrive en situation, der er forskellig fra den helt aktuelle virkelighed på job- og arbejdsmarkedet.

Se mere om fremtidsudsigter inden for naturvidenskabelige uddannelser.

Du kan få mere at vide på uddannelsesstedernes hjemmeside.

Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelserne ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Nr. 814 af 29. juni 2010.

Bekendtgørelse om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Nr. 181 af 23. februar 2010.

Se den nyeste version af artiklen.