Traditionelt er mikroorganismer i århundreder blevet brugt i fremstillingen af fødevarer. Fx laver man ost ved hjælp af enzymet osteløbe, man hæver brød og laver vin og øl ved hjælp af gær, og man fremstiller tykmælk og yoghurt med mælkesyrebakterier.
Den moderne bioteknologi bruger man til at forædle mikroorganismer, planter og dyr, fx ved kloning og ægtransplantation. Man kan også bruge gensplejsede organismer til at fremstille livsvigtig medicin som fx insulin til sukkersygepatienter.
Du lærer at arbejde med bioteknologiske løsninger ud fra tre overordnede fagområder:
- Biokemi, som handler om alle levende organismers kemi.
- Molekylærbiologi, hvor du studerer opbygning og funktion af især proteiner og dna.
- Genteknologi, som handler om, hvordan man fx ved hjælp af kemi eller ved at overføre gener fra en organisme til en anden kan gribe ind i en organismes genetiske struktur.
På studiet vil du følge kurser, der fokuserer på teknikker inden for genkloning samt:
-
Bioinformatik, som er computeranalyse af biologiske data.
-
Proteinanalyse, hvor proteiners struktur og funktion bliver undersøgt.
-
Proteinoprensning, hvor man befrier proteiner for uønskede bestanddele.
-
Dyrkning af mikroorganismer i bioreaktorer.
Undervisningsformen veksler mellem forelæsninger, laboratorieøvelser og holdundervisning og projektarbejde. Al undervisning foregår på engelsk.
Du afslutter kandidatuddannelsen med et større videnskabeligt arbejde, specialet, der tager ½ - 1 år. Kandidatuddannelsen giver titlen cand.scient.
Antal færdiguddannede
I 2009 fuldførte 32 kandidatuddannelsen. 85 procent af dem, der begyndte på kandidatuddannelsen i 2009, forventes at fuldføre uddannelsen.
Se forklaring på tallene.