Lingvistik

Lingvistik er det videnskabelige studie af sprog generelt. Det er det mest abstrakte af sprogfagene, fordi du ikke lærer at tale et enkelt sprog men studerer de træk, som er fælles for alle sprog.

Du studerer emner, der er relevante, ikke kun for dansk og engelsk, men for alle de godt 7.000 sprog, vi kender. Hovedemner er fx:

• Morfologi og syntaks, der handler om systematikken bag ord og sætningers opbygning.
• Fonetik og fonologi, hvor du lærer at analysere sprogets lyde, hvordan lydene udvikler sig, og hvad det betyder for, hvordan sproget udvikler sig generelt.
• Grammatik, betydning og brug, der handler om de komplekse relationer mellem disse tre aspekter i ethvert sprogligt udtryk.
• Psykolingvistik, der handler om, hvordan psyken og hjernen behandler sprog, og hvordan sprog interagerer med andre aspekter i vores psyke.
• Samtaleanalyse, der handler om studiet af sprog i anvendelse, såvel verbalt som ikke-verbalt, i almindelige hverdagssituationer og i forskellige professioner.
• Sprog, kultur og samfund, der handler om sproglig adfærd, og hvordan den påvirkes af af sociale og kulturelle faktorer.

Undervisningen veksler mellem klasseundervisning og forelæsninger, studenteroplæg og selvstændigt projektarbejde eller selvstændige studier i et fagområde. Faglitteratur er som regel på engelsk.

Du afslutter bacheloruddannelsen med en større selvstændig opgave, bachelorprojektet, og får den akademiske titel BA. Bacheloruddannelsen giver adgang til flere humanistiske kandidatuddannelser, bl.a. kandidatuddannelsen i lingvistik.

Kandidatuddannelsen afsluttes med et større videnskabeligt arbejde, specialet, der tager ½ år og giver titlen cand.mag.

Antal færdiguddannede

I 2008 fuldførte 58 bacheloruddannelsen og 77 kandidatuddannelsen.

61 procent af dem, der begyndte på bacheloruddannelsen i 2008. 71 procent af dem, der begyndte på kandidatuddannelsen i 2008.

Se forklaring på tallene.

For at blive optaget på bacheloruddannelsen i lingvistik skal du have en studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere teknisk eksamen (htx), højere handelseksamen (hhx) eller en tilsvarende udenlandsk eller international eksamen.

Specifikke adgangskrav er dansk A, engelsk B samt enten historie B, idehistorie B eller samtidshistorie B. Desuden skal du have yderligere et sprog på A-niveau, dog kun B-niveau, hvis der er tale om et fortsættersprog. Alle fag skal være bestået.

Uddannelsen er tilsluttet Den Koordinerede Tilmelding (KOT), og du kan søge via www.optagelse.dk.

Du kan søge via kvote 1 på baggrund af din adgangsgivende gymnasiale eksamen. Ansøgningsfristen er 5. juli kl. 12.00.

Du kan også søge via kvote 2 og blive vurderet ud fra universitetets kvote 2 kriterier. Undersøg kriterierne hos det enkelte universitet. Ansøgningsfristen er 15. marts kl. 12.00.

Ansøgningsfristen med en udenlandsk/international adgangsgivende eksamen er 15. marts kl. 12.00.

Læs mere om optagelse generelt eller om optagelse med en udenlandsk/international adgangsgivende eksamen.

Uddannelsen foregår i København og Århus.

Københavns Universitet (KU)

På KU kan du studere lingvistik på to niveauer:

• 3-årig bacheloruddannelse
• 2-årig kandidatuddannelse

Du har også mulighed for at tage enkelte kurser eller et sammenhængende forløb på op til 1½ år, hvis du er indskrevet på et andet universitetsstudium.

Du kan læse mere om studiestrukturen i artiklen om Københavns Universitet eller på uddannelsesstedets hjemmeside.

Kvote 2 kriterier: Om vurdering af ansøgere i kvote 2 se www.ku.dk.

Adgangskrav til kandidatuddannelsen
For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en relevant bacheloruddannelse. En bacheloruddannelse i lingvistik giver direkte adgang til uddannelsen.

Har du en anden bacheloruddannelse skal du have minimum 45 ECTS studier i lingvistik. Kontakt uddannelsesstedet og forhør dig om dine muligheder for optagelse.

Optagelse på kandidatuddannelsen sker direkte på uddannelsesstedet i forlængelse af en bacheloruddannelse. Se ansøgningsfristen på www.ku.dk.

Aarhus Universitet (AU)

På AU kan du studere lingvistik på to niveauer:

• 3-årig bacheloruddannelse
• 2-årig kandidatuddannelse

Du kan læse mere om studiestrukturen i artiklen om Aarhus Universitet eller på uddannelsesstedets hjemmeside.

Kvote 2 kriterier: Om vurdering af ansøgere i kvote 2 se www.au.dk.

Adgangskrav til kandidatuddannelsen
For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en relevant bacheloruddannelse. En bacheloruddannelse i lingvistik giver direkte adgang til uddannelsen.

Har du en anden bacheloruddannelse skal du have minimum 45 ECTS studier i lingvistik. Kontakt uddannelsesstedet og forhør dig om dine muligheder for optagelse.

Optagelse på kandidatuddannelsen sker direkte på uddannelsesstedet i forlængelse af en bacheloruddannelse. Se ansøgningsfristen på www.au.dk.

Du har mulighed for at få SU under uddannelsen.

Kandidater i lingvistik har traditionelt fået job inden for undervisning og forskning på universiteterne. Men der er også mulighed for at arbejde inden for bl.a. kommunikation som informations- og projektmedarbejder.

Der er efterspørgsel på lingvister i både den offentlige og private sektor, fx inden for telekommunikation og i forbindelse med udvikling af maskinoversættelse eller talesyntese.

De seneste år har en del lingvister fået job på sprogcentre som tosprogskonsulenter. Andre underviser på lærer- og pædagogseminarier i sprogtilegnelse og dansk som andet sprog.

Læs mere om erhvervs- og arbejdsområderne samt typer af job inden for undervisning, forskning og vejledning og arbejde med joumalistik og kommunikation.

Du kan også komme til at arbejde med forskning ved at søge ind på ph.d.-uddannelsen, som tager 3 år.

I 2007 var 94 procent af de nyuddannede bachelorer inden for sprogvidenskab/lingvistik i beskæftigelse eller under uddannelse på højere niveau. Se tallene fordelt på uddannelsesinstitutioner.

I 2007 var 88 procent af de nyuddannede kandidater inden for sprogvidenskab/lingvistik i beskæftigelse eller under uddannelse på højere niveau. Se tallene fordelt på uddannelsesinstitutioner.

Se forklaring på tallene.

Bemærk! De nævnte tal for nyuddannedes beskæftigelse bygger på statistik indsamlet op til to år efter uddannelsen er afsluttet. Tallene kan således godt beskrive en situation, der er forskellig fra den helt aktuelle virkelighed på job- og arbejdsmarkedet.

Se mere om fremtidsudsigter inden for det humanistiske fagområde.

Du kan få mere at vide på uddannelsesstedernes hjemmeside.

Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelserne ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Nr. 814 af 29. juni 2010.

Bekendtgørelse om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Nr. 181 af 23. februar 2010.

Se den nyeste version af artiklen.