Bemærk!

Artiklen opdateres ikke. Indholdet havde gyldighed fra 13. april 2005 - 19. november 2007

Luk
Send siden
Der er sket en fejl..
- Udfyld venligst din e-mail adresse.- Udfyld venligst modtagers e-mail adresse.
Din adresse:
Modtagers adresse:
Kommentar:

Medicin

På studiet medicin uddanner du dig til læge. Du får en stor viden om menneskekroppen, og du lærer at undersøge patienter og finde den rigtige behandling.

Du lærer også, hvordan man bliver god til at tale med patienterne.

Fold alle emner på siden ud Fold alle emner på siden ind

Om uddannelsen

Medicin kommer af mederi, som betyder at helbrede på latin. Og uddannelsens formål er blandt andet også at uddanne læger.

Du får viden inden for mange forskellige fag, og studiet er både teoretisk og praktisk.

Du får bl.a. en stor teoretisk viden om menneskekroppen og om sygdomme, og du får træning i kritisk at vurdere og opsøge ny viden om både undersøgelse og behandling. Du lærer også, hvordan man kommunikerer med patienterne, og får undervisning i fag som psykologi og etik.

Studiet er opbygget forskelligt på de tre universiteter, men omfatter alle steder følgende fagområder:

Naturvidenskabelige basisfag som anatomi, biokemi, fysiologi og humanbiologi, som er den del af biologien, som beskæftiger sig med menneskekroppens funktioner i forbindelse med sundhed og sygdom.
Adfærds- og samfundsmedicinske fag, bl.a. psykologi, socialmedicin og epidemiologi, som er læren om forekomsten og fordelingen af sygdomme i befolkningen.
Parakliniske fag, som er fag, der forbereder dig til at kunne udføre det kliniske arbejde, fx farmakologi, der handler om lægemidler, og mikrobiologi, hvor du lærer om sygdomsfremkaldende organismer og kroppens forsvarssystemer.
Kliniske fag, som er bygget op omkring undersøgelse og behandling af patienten. En del af undervisningen er praktisk og foregår på sygehusafdelinger og hos praktiserende læger. Undervisningen i kliniske fag handler fx om børnesygdomme, psykiatri og kirurgi.

Undervisningen veksler mellem forelæsninger med flere hundrede studerende, undervisning på mindre hold og gruppeundervisning. En del af holdundervisningen er laboratorieøvelser. Herudover vælger de fleste studerende at forberede sig sammen i læsegrupper.

Du afslutter bacheloruddannelsen med en bacheloreksamen og får den akademiske titel BSc. Som bachelor får du adgang til den afsluttende lægevidenskabelige kandidatuddannelse og andre natur- og sundhedsvidenskabelige kandidatuddannelser, fx humanbiologi og medicinsk teknik.

Den lægevidenskabelige kandidatuddannelse giver titlen cand.med.

Uddannelsen foregår i København, Odense og Århus. Se højremenuen.

Du kan læse om andre sundhedsvidenskabelige uddannelser i oversigtsartiklen.

Karriere

De fleste lægevidenskabelige kandidater får job som hospitalslæger eller praktiserende læger. For at komme til at arbejde som læge skal du aflægge lægeløfte og gennemføre turnusuddannelsen, som er tilrettelagt og koordineres af Sundhedsstyrelsen.

Turnusuddannelsen varer 18 måneder: 12 måneder på et hospital og 6 måneder hos en alment praktiserende læge. Du kan læse mere om turnusuddannelsen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk.

Når du har afsluttet turnusuddannelsen, kan du arbejde som underordnet sygehuslæge eller videreuddanne dig til speciallæge, herunder også til alment praktiserende læge. Uddannelsen til speciallæge tager mellem 4-7 år.

I Danmark er der 25 anerkendte specialer, hvoraf nogle er opdelt i flere selvstændige specialer. Specialerne er:

Almen medicin: alment praktiserende læge
Anæstesiologi (bedøvelse- og respiratorbehandling): narkoselæge
Arbejdsmedicin (sygdomme betinget af arbejdsmiljø): arbejdsmediciner
Børne- og ungdomspsykiatri (sindssygdomme hos børn og unge): børnepsykiater
Dermato-venerologi (hud- og kønssygdomme): hudlæge
Diagnostisk radiologi (røntgenundersøgelse): radiolog
Gynækologi og obstetrik (kvindesygdomme og fødselshjælp): gynækolog
Intern medicin, som omfatter ni specialer: endokrinologi (medicinske hormonsygomme), gastroenterologi og hepatologi (medicinske mave-tarm- og leversygdomme), geriatri (alderdommens sygdomme), hæmatologi (blodsygdomme), infektionsmedicin, kardiologi (medicinske hjerte- og kredsløbssygdomme), lungesygdomme, nefrologi (medicinske nyresygdomme) og reumatologi (gigtsygdomme)
Kirurgi, som omfatter fem specialer: kirurgi (kirurgiske sygdomme), karkirurgi (kirurgiske blodkarsygdomme), plastikkirurgi (plastik- og rekonstruktionskirurgi), thoraxkirurgi (brysthulens kirurgiske sygdomme) og urologi (urinvejenes kirurgiske sygdomme)
Klinisk biokemi (undersøgelse af blod, celler, sekreter m.m.)
Klinisk farmakologi (undersøgelse og anvendelse af lægemidler)
Klinisk fysiologi og nuklearmedicin (undersøgelse og behandling med radioaktive stoffer)
Klinisk genetik (genetisk betingede sygdomme og misdannelser)
Klinisk immunologi (analyse af antigener og antistoffer): immunolog
Klinisk mikrobiologi (analyse af bakterier, virus m.m.)
Klinisk onkologi (kræftsygdomme): onkolog
Neurokirurgi (kirurgiske nervesygdomme): neurokirurg
Neurologi (medicinske nervesygdomme): neurolog
Oftalmologi (øjensygdomme): øjenlæge
Ortopædisk kirurgi (lidelser i bevægeapparatet, der kræver kirurgi): ortopædkirurg
Oto-rhino-laryngologi (øre-næse-hals-sygdomme): øre-, næse-hals-læge
Patologisk anatomi og cytologi (vævs- og celleundersøgelser): patolog. Specialet patologisk anatomi og cytologi danner også udgangspunkt for uddannelsen til retsmediciner. For at blive retsmediciner skal du - foruden dit lægevidenskabelige speciale - have en videnskabelig produktion svarende til en ph.d. samt have udgivet et antal artikler.
Psykiatri (sindssygdomme hos voksne): psykiater, klinisk sexolog
Pædiatri (sygdomme hos børn): børnelæge
Samfundsmedicin (sammenhængen mellem samfundsforhold og befolkningens sundhedstilstand): samfundsmediciner.

Som kandidat i lægevidenskab kan du også søge mere administrative stillinger i sundhedssektoren eller arbejde med undervisning og forskning på fx universiteter.

Nogle læger vælger at arbejde i udlandet. Det kan fx være i forbindelse med bistandsprojekter eller katastrofehjælp.

Du kan også komme til at arbejde med forskning, fx ved først at søge ind på ph.d.-uddannelsen, som tager 3 år.

Læs mere om jobmulighederne og jobfunktionerne inden for området i artiklen om sundhed.

Du kan desuden finde oplysninger om job ved at klikke på linket i højremenuen

Økonomi

Du har mulighed for at få SU under uddannelsen.

Københavns Universitet (KU)

På KU kan du læse medicin på to niveauer:

3-årig bacheloruddannelse
3-årig kandidatuddannelse

Du kan læse mere om studiestrukturen i artiklen om Københavns Universitet eller på universitetets hjemmeside. Se uddannelsessteder i højremenuen.

Adgangskrav

For at blive optaget på bacheloruddannelsen i medicin skal du have en studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere teknisk eksamen (htx), højere handelseksamen (hhx) eller en tilsvarende udenlandsk eller international eksamen.

Specifikke adgangskrav er dansk A, engelsk B, matematik A, fysik B, kemi B. Alle fag skal være bestået.

Desuden skal du have mindst 6,0 efter 7-trins-skalaen / 8,0 efter 13-skalaen i gennemsnit for disse fag: Kvote 1: matematik A, fysik B og kemi B; kvote 2: dansk A, engelsk B, matematik A, fysik B, kemi B.

Opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som faglig supplering.

For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en relevant bacheloruddannelse. En bachelor i medicin fra KU giver direkte adgang til kandidatuddannelsen.

Adgangskvotienter 2007 (opgivet efter 7-trins-skalaen)

Kvote 1	Standby
9,9	9,7

I oversigten over hovedtallene kan du se, hvor mange der søgte, og hvor mange der blev optaget på uddannelsen ved sidste optagelse.

Syddansk Universitet (SDU)

På SDU kan du læse medicin på to niveauer:

3-årig bacheloruddannelse
3-årig kandidatuddannelse

Du kan læse mere om studiestrukturen i artiklen om Syddansk Universitet eller på universitetets hjemmeside. Se uddannelsessteder i højremenuen.

Adgangskrav

Specifikke adgangskrav er dansk A, engelsk B, matematik A, fysik B, kemi B. Alle fag skal være bestået.

Opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som faglig supplering.

Du har mulighed for at søge om optagelse på medicin uden at have kemi på B-niveau, hvis du følger et særligt tilrettelagt forløb inden studiestart.

For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en relevant bacheloruddannelse. En bachelor i medicin fra SDU giver direkte adgang til kandidatuddannelsen.

Adgangskvotienter 2007 (opgivet efter 7-trins-skalaen)

Kvote 1	Standby
9,4	9,3

I oversigten over hovedtallene kan du se, hvor mange der søgte, og hvor mange der blev optaget på uddannelsen ved sidste optagelse.

Aarhus Universitet (AU)

På AU kan du læse medicin på to niveauer:

3-årig bacheloruddannelse
3-årig kandidatuddannelse

Du kan læse mere om studiestrukturen i artiklen om Aarhus Universitet eller på universitetets hjemmeside. Se uddannelsessteder i højremenuen.

Adgangskrav

Specifikke adgangskrav er dansk A, engelsk B, matematik A, fysik B, kemi B. Alle fag skal være bestået.

Opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som faglig supplering.

For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en relevant bacheloruddannelse. En bachelor i medicin fra AU giver direkte adgang til kandidatuddannelsen.