Værktøjsmager

Indgangen hedder Håndværk og teknik og tilbydes af mange skoler. Hele uddannelsen tilbydes på skoler i: København og Skive.

På uddannelsen lærer du, hvordan man konstruerer en støbeform til fx en lille plasticdel til en computer efter en teknisk tegning. Støbeformen skal være fuldkommen præcis. Du får også et grundigt kendskab til de forskellige fremstillingsmetoder og til justering og afprøvning af værktøjerne.

Du beskæftiger dig med de forskellige materialer og deres egenskaber. Du skal også kunne læse de komplicerede tegninger, støbeformene fremstilles efter. Sikkerhed er et vigtigt område i uddannelsen.

Desuden lærer du, hvordan man bruger tekniske tegneprogrammer (cad) og computerstyrede værktøjsmaskiner (cnc), som er vigtige arbejdsredskaber for en værktøjsmager.

De enkelte fag beskrives nærmere på www.elevplan.dk.

Opbygning. Værktøjsmageruddannelsen varer 4 år. Den veksler mellem skole og praktik. Du kan starte uddannelsen enten på skole eller i praktik. For at starte i praktik skal du have en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver.

Uddannelsen er opdelt i et grundforløb og et hovedforløb. Grundforløbet varer normalt 20 uger på teknisk skole. Læs mere om grundforløb i Erhvervsuddannelser. På hovedforløbet er der 5 skoleperioder på tilsammen 40 uger. Resten af tiden er praktik.

I praktikken kommer du på en virksomhed og finder ud af, hvordan man arbejder med faget i praksis. Værktøjsmageren har ansvaret for en lille del af en stor produktionsproces. I praktikken ser du, hvordan værktøjsmagerens arbejde har betydning for det færdige produkt. Du får også en vis rutine gennem praktikopholdene.

Du skal selv finde en praktikplads. Der er for tiden gode muligheder for at finde praktikplads, men det afhænger meget af hvor i landet man søger. Du kan evt. få hjælp af skolen.

Praktikstedet skal være godkendt af Det Faglige Udvalg for Maskiner og Værktøj. På www.praktikpladsen.dk kan du finde en oversigt over godkendte praktiksteder. Du kan også finde enkelte praktikpladser.

Når du har fundet et godkendt praktiksted, skal I indgå en skriftlig uddannelsesaftale, der fungerer som en ansættelseskontrakt.

Hvis du ikke selv har fundet en praktikplads efter grundforløbet, er der mulighed for at komme i skolepraktik. Det kan først ske 2 måneder efter afslutningen af grundforløbet, og du skal kunne dokumentere, at du selv har gjort en aktiv indsats for at finde en virksomhedspraktik.

Læs mere om praktik i Erhvervsuddannelser.

Der blev i 2004 indgået 58 uddannelsesaftaler i faget værktøjsmager.

Du skal til prøve i en række fag på grundforløbet. Når du har gennemført grundforløbet, udsteder skolen et bevis, der giver adgang til hovedforløbet. På hovedforløbet er der prøver, og du får karakterer undervejs. Du afslutter med (svende)prøve og uddannelsesbevis.

Du skal aflevere et tilmeldingsskema, som du kan få på grundskoler, tekniske skole og ved andre ungdomsuddannelser eller på www.optagelse.dk

Når du er tilmeldt, bliver du indkaldt til en samtale på skolen. Sammen med en vejleder skal du lave din uddannelsesplan.

Uddannelsen begynder løbende. Kontakt teknisk skole og hør hvornår næste hold begynder.

Du har mulighed for at få godskrevet dele af undervisningen, hvis du i forvejen har taget en anden relevant uddannelse eller har haft relevant arbejde. Ordningen kaldes merit og skal aftales med skolen.

Er du over 25 år, og har du tilstrækkelig erhvervserfaring inden for området, kan du tage uddannelsen som voksenforløb. Uddannelsestiden bliver kortere og økonomien under uddannelsen anderledes.

Mere om voksenforløb for værktøjsmagere.

Uddannelsen er gratis. Du får løn fra den dag du starter i praktik - også i skoleperioderne. Begyndelseslønnen er på ca. 2.000 kr. om ugen, slutlønnen på ca. 2.800 kr.

Er du i skolepraktik, er ydelsen ca. 550 kr. om ugen for elever under 18 år og ca. 1.250 kr. om ugen for elever over 18 år.

Når du begynder uddannelsen med skoleophold, skal du være opmærksom på, at du ikke får løn i den første skoleperiode. Hvis du er over 18 år, kan du i stedet søge SU.

Læs om muligheden for tilskud til transport m.m. i Erhvervsuddannelser.

Værktøjsmagere arbejder ofte i metal- eller plastindustrien. Meget af arbejdet foregår på værksted, hvor værktøjsmageren arbejder alene med fx at beregne, hvordan en form skal konstrueres.

Du kan fx videreuddanne dig til Maskinmester, Produktionsteknolog eller Teknonom

Du kan få mere at vide på uddannelsesstedernes hjemmeside. Se under adresser i højremenuen.

Industriens uddannelsesguide
www.industriens-uddannelsesguide.dk

Det Faglige Udvalg for Maskiner og Værktøj
www.ml.dk

Bekendtgørelse om uddannelsen til værktøjsmager. Nr. 1125 af 14. december 2000.

Se nyeste version af artiklen.