I praktikken kommer du ud at arbejde i en virksomhed. Du lærer at fungere på en arbejdsplads og mellem kolleger. Det meste arbejde foregår ude hos kunderne eller på en byggeplads, og du finder ud af, hvor vigtig viden om fx konstruktioner er, når man står på byggepladsen og skal tage hurtige beslutninger om arbejdets gang.
Du skal selv finde en praktikplads. Det kræver en stor personlig indsats, og du skal være forberedt på mange afslag. Du kan evt. få hjælp af skolen.
Praktikstedet skal være godkendt af Det Faglige Udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse. På www.praktikpladsen.dk kan du finde en oversigt over godkendte praktiksteder. Du kan også finde enkelte praktikpladser.
Når du har fundet et godkendt praktiksted, skal I indgå en skriftlig uddannelsesaftale, der fungerer som en ansættelseskontrakt.
Der er i 2005 ikke mulighed for at komme i skolepraktik.
Læs mere om praktik i Erhvervsuddanelser.
Der blev i 2004 indgået 1.956 uddannelsesaftaler i faget tømrer, 88 i faget gulvlægger, 10 i faget alutømrer og 9 i faget tækkemand.