Det er uddannelsessteder, der udbyder AMU, der foretager en IKV. Uddannelsesstedet vurderer dine realkompetencer i forhold til de AMU-uddannelsesmål, der er relevante for dig. Vurderingen sker på baggrund af den dokumentation, du selv fremlægger, og forskellige opgaver, som du bliver stillet.
IKV i AMU kan føre til, at du får en:
- AMU-uddannelsesplan: AMU-uddannelsen bliver tilpasset i forhold til det, du allerede kan og ved, så du ikke skal lære det samme to gange
- AMU-uddannelsesbevis:Uddannelsesbevis udstedes for en hel arbejdsmarkedsuddannelse og/eller et helt enkeltfag, hvis uddannelsesstedet vurderer, at du allerede kan og ved det, som du ellers kunne lære på uddannelserne
- AMU-kompetencebevis: Kompetencebeviset udstedes for de dele af en arbejdsmarkedsuddannelse og/eller et enkeltfag, som uddannelsesstedet vurderer, at du allerede kan og ved, og som du ellers kunne lære på disse uddannelsesdele.