Siden er under opbygning
Er du på vej til at afslutte eller har du afsluttet en erhvervsuddannelse og vil du gerne vide mere om dine muligheder for videreuddannelse? Her på siden kan du se, hvor du kan søge information og vejledning:
En hel videregående uddannelse
På denne side kan du læse om dine muligheder for at tage en hel videregående uddannelse efter din erhvervsuddannelse:
www.studievalg.dk/eud/
Uddannelse på deltid - Åben uddannelse
Når du har gennemført en erhvervsuddannelse, har du også mange muligheder for at efter- og videreuddanne dig gennem åben uddannelse. Åben uddannelse foregår som regel på deltid og det er muligt at arbejde sideløbende med, at du læser. Der er deltagerbetaling på åben uddannelse. Du kan læse mere om de mange muligheder ved at gå ind på
www.ug.dk under Til dig, der søger voksen- og efteruddannelse
Økonomi under Åben uddannelse
Går du på en åben uddannelse kan du søge Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU), hvis du opfylder visse betingelser. Læs mere her: www.svu.dk og på Studievalg Sydjyllands side om SVU.
Åben vejledning
I de større byer i Sydjylland kan du et antal gange om måneden møde en vejleder til Åben vejledning. Det foregår f.eks. på det lokale bibliotek, på jobcentret eller hos UU.
Tag til Åbent Hus på en uddannelse
Det er en god idé at besøge et uddannelsessted, man overvejer at søge ind på og på den måde få en fornemmelse af, om det er et sted, man har lyst til at gå. De fleste videregående uddannelser holder åbent hus mindst én gang om året.
Her kan du se en opdateret oversigt over Åbent Hus-arrangementer i hele landet: ksi.pro.dir.dk/aabenthus/