Her er en række tips, der kan hjælpe dig til at få det optimale ud af Uddannelse Uden Grænser.
 |
FØR |
Lav research |
 |
UNDER |
Vær aktivt opsøgende og stil spørgsmål |
 |
EFTER |
Sådan kommer du videre |
Inden arrangementet tilmelder du dig tre oplæg. Er du i tvivl om, hvad du skal høre, er det en god idé at researche lidt.
- Tal med Studievalgsvejlederen
- Læs om uddannelser og jobtitler på ug.dk
Jo bedre du forbereder dig, jo bedre spørgsmål kan du stille oplægsholderne. Det unikke ved Uddannelse Uden Grænser er, at oplægsholderne går på uddannelsen eller er kommet i arbejde. For at finde ud af, hvad du skal spørge om, er det vigtigt, at du kender dine egne kriterier.
- Tænk over, hvilke dele af uddannelsen/jobbet der interesserer dig mest
- Overvej hvilke fag, du kan lide/ikke lide
- Overvej hvilken type job, du kan se dig selv i
- Tænk over, hvad der er dine stærke og svage sider
Tilmeld dig de oplæg, som du (og ikke dine venner) har lyst til at høre. Gå en runde blandt standene for dig selv eller sammen med en. Nogle uddannelser er meget populære, og der kan være kø – find en uddannelse, der ligner og brug ventetiden fornuftigt. Så har du noget at sammenligne med, når du vender tilbage. Hvis du ikke får et ordentligt svar, så stil dit spørgsmål igen. Oplægsholderne er der for din skyld og vil hellere end gerne fortælle om deres uddannelse og job.
Gode spørgsmål, som du kan stille:
- Hvad kan de typiske emner i undervisningen være?
- Læser man på andre sprog end dansk?
- Er der gode muligheder for praktik/udveksling?
- Var det let at få job bagefter?
- Hvad laver du i dit job til daglig?
- Hvordan ser karrieremulighederne ud for dig?
Er du parat til at vælge studium, efter du har været på Uddannelse Uden Grænser? Måske, måske ikke. Her er en række tips til at komme videre:
- Besøg uddannelserne på Åbent Hus i foråret
- Deltag i studiepraktik/brobygning i uge 43. Her prøver du at være studerende i 3 dage. Læs mere på www.studiepraktik.nu – også for sabbatister!
- Besøg Studievalg og tal med en vejleder. Vi har træffetid på dit gymnasium lige efter Uddannelse Uden Grænser. Du kan også træffe os i Studiecaféen i Herning.
Siden er senest opdateret den 3. december 2010.