Hvem er Studievalg Midt- og Vestjylland?
Hvad er Uddannelse Uden Grænser Herning?
Hvem er Uddannelse Uden Grænser for?
Hvordan er oplæggene struktureret?
Hvem er studievalg Midt- og Vestjylland?
Studievalg Midt- og Vestjylland er ét af syv regionale vejledningscentre under Undervisningsministeriet. Vortes opgave er at vejlede unge og voksne i og uden for ungdomsuddannelserne om valg af videregående uddannelse og erhverv. Ud over at tilbyde åben vejledning i vores vejledningscafé i Herning varetager Studievalg både kollektiv og individuel vejledning på alle vores studieforberedende ungdomsuddannelser i det midt- og vestjyske.
Hvad er Uddannelse Uden Grænser Herning?
Uddannelser Uden Grænser (UUG) i Herning er et uddannelsesarrangement, der bliver organiseret af Uddannelsesavisen KSI i samarbejde med Studievalg Midt- og Vestjylland. Arrangementet består af en messedel med mange forskellige udstillere og et oplægsprogram, som Studievalg arrangerer med en række uddannelses- og joboplæg. Det foregår d. 1. + 2. februar 2012 i Herning Kongrescenter. For yderligere information se på www.uug.dk/herning.
Hvem er Uddannelse Uden grænser for?
Hovedmålgruppen for UUG er elever i ungdomsuddannelser i vores område; 2. og 3. årgang i almene gymnasier, handelsgymnasier, tekniske gymnasier, 1. og 2. årgang fra HF samt IB-elever og elever og lærlinge i erhvervsuddannelserne. I alt deltager ca. 6.500 elever i arrangementet. Eleverne transporteres til og fra kongrescentret i bus og skal obligatorisk tilmelde sig minimum tre oplæg. Desuden inviteres VUC-kursister, højskolekursister og værnepligtige også. De Midt- og Vestjyske 4., 5. og 6.g’ere (årgang 1990 og 1991) modtager et særskilt invitationsbrev.
Hvordan er oplæggene struktureret?
På UUG udbydes 72 forskellige oplæg. Oplæggene består både af generelle temaoplæg, der giver en bred indføring i emner, der er relevante for eleverne uanset hvilken uddannelse de vælger samt uddannelses- og jobspecifikke oplæg. Formålet med oplæggene er at skabe billeder af, hvad uddannelsen kan bruges til ’i det virkelige liv’ - at skabe en kobling mellem uddannelse og erhvervsliv.
Oplæggene varetages dels af vejledere/studerende fra uddannelsen, der fortæller om studiets opbygning, indhold, det sociale miljø, ansøgning og alt, hvad der hører til studielivet og dels en erhvervspersoner, der har taget pågældende uddannelse, og som kan give et konkret billede af en mulig jobfunktion ud fra deres dagligdag i det firma/den organisation, de er ansat.
Oplæggene er for overskuelighedens skyld struktureret ud fra 12 interesse områder og dækker indholdsmæssigt et bredt udsnit af de videregående uddannelser i Danmark - både erhvervsakademiuddannelser (korte), professionsbacheloruddannelser (mellemlange) og universitetsuddannelser (lange).
Studievalg Midt- og Vestjylland har gennem kollektive vejledningsarrangementer forberedt eleverne grundigt på konceptet og formålet med Uddannelser Uden Grænser Herning.
Siden er senest opdateret den 11. november 2011