Som arkæolog undersøger du især ting fra ældre tider, fx fra oldtidens Grækenland, tiden under Egyptens faraoer eller bronzealderen i Norden. Arkæologien beskæftiger sig dog også med levn fra nyere tid, som fx 1600-tals skibe og fæstningsanlæg fra Christian IV's tid.
Mange af levnene er blevet og bliver fundet ved tilfældigheder, fx når en landmand pløjer sin mark, eller når der graves ud til større byggeprojekter.
Arkæologernes undersøgelser indebærer bl.a. en grundig beskrivelse af levnene, og de skal forsøge at fastslå, hvor gamle levnene er, hvordan de har været brugt, og hvem der har brugt dem. På baggrund af deres iagttagelser søger de at nå frem til samlede beskrivelser af samfund, kulturer, tidsperioder og udviklingslinjer.
Det, som adskiller arkæologer fra andre, som beskæftiger sig med gamle ting, er feltarbejdet. På feltarbejde udgraver og indsamler man genstande (fx mønter, potteskår og smykker) samt opmåler eventuelle rester af bopladser og bygninger m.v.
Udgravningerne bliver normalt ledet af universitetsuddannede arkæologer. Der kan være særlige eksperter med, fx konservatorer, dykkere og botanikere.
Ved udgravninger benytter du alt lige fra gravemaskiner til de mindste skalpeller og pensler som arbejdsredskaber. Du skal undervejs sørge for en grundig dokumentation ved at nedskrive, fotografere og ordne alt, du iagttager og evt. tager med dig. Feltarbejdet kræver organisationstalent, iagttagelsesevne, praktisk håndelag og en god fysik.
Efter selve udgravningen venter der arkæologen et stort videnskabeligt arbejde med at bearbejde og offentliggøre resultaterne i rapporter og afhandlinger. Genstandene beskrives, tegnes og fotograferes. Opmålinger og tegninger bliver rentegnet.
Derudover kan arbejdet bl.a. bestå i at registrere og sammenligne alle fund og fortidsminder af en bestemt type inden for et geografisk område. Det videnskabelige arbejde kræver fantasi, tålmodighed, overblik og systematisk sans.