En glasarbejder arbejder med fremstilling af brugsgenstande i glas. Glasmagere fremstiller kunst- og brugsglas som vaser, skåle og finere drikkeglas, mens glasværksarbejdere masseproducerer flasker og andre emballageglas.
Man laver et glas ved at blæse det op med munden, og derfor hedder glasmagere også glasblæsere. Glas er lavet af sand, soda og kalk tilsat forskellige kemikalier. Råmaterialerne bliver blandet og smeltet i et smeltekar, som også hedder en digel, i ovnen, og derefter kan man forme det.
Råstoffer til glassene bliver smeltet i en ovn, hvor selve ovnens sider danner et bassin for glasmassen.
Det smeltede glas tages ud af diglen ved hjælp af en pibe, som er et langt stålrør. Den glødende, bløde glasklump valses på en støbejernsplade, så den får en længde, der svarer til fx et vinglas, der skal fremstilles. Glasmageren former glasset ved dels at blæse i piben og svinge den, dels ved under stadig omdrejning og blæsning at holde det i en rund form af støbejern eller træ.
For at lave stilken, henter glasmageren en ny klump glødende glas, som skal trykkes fast på glassets bund. Og foden bliver lavet af endnu en glødende klump, som bliver trykket fast på stilken.
På det kolde glas ridser man en fure øverst, hvor piben har siddet, og sprænger det af med en stikflamme. Kanten skal slibes og smeltes, så den bliver rund og glat.
Glassene kan til slut dekoreres med slibninger i forskelligt mønstre. Det bliver lavet af en glassliber. Somme tider tegner de selv mønstrene, og andre gange arbejder de efter glasdesignerens tegninger.
Glassliberen trykker glasset mod en lodret slibesten, der skærer sig ind i glasset, og der opstår et ru mønster, som eventuelt poleres blankt på roterende korkhjul med pimpsten.
Der findes rundt omkring i landet små glasværksteder, også kaldet glashytter, hvor glasmagere eller glasdesignere fremstiller kunstglas i enkelte eksemplarer eller mindre serier.
Produktionen af massefremstillede glasprodukter foregår i et lukket maskinanlæg, en såkaldt I.S.-maskine. Det er en fuldautomatisk maskine, som blæser eller presser den flydende glasmasse ned i metalforme.
Over maskinen er der bygget en kanal, en såkaldt feeder, som forsyner maskinen med glasmassen fra ovnen. Efter formningen sker afkølingen i særlige køleovne.
En glasværksarbejder har ansvaret for en enkelt funktion i processen og har titel efter sin arbejdsfunktion
Ovnpassere vejer og blander råstofferne, betjener smelteovnen og kontrollerer ovntemperatur, ovntryk og glasniveau samt regulerer tilførslen af glasmasse til den videre forarbejdning.
Maskinpassere betjener og passer maskinerne og er med til at vedligeholde og reparere dem. Sorterere betjener og overvåger de automatiske sorter- og pakkelinjer, og proceskontrollører kontrollerer det færdige produkt.
Der er også ansat smede, elektrikere og automatikteknikere til at reparere og vedligeholde maskinerne osv.
Arbejdet i produktionshallen er hovedsageligt skifteholdsarbejde, det vil sige, at du skiftevis arbejder om dagen, aftenen og natten. Støjniveauet kan være højt, og man bruger høreværn. Det kan også lugte grimt, og der kan være temmelig varmt.
Som glasværksarbejder bliver du oplært i virksomheden.
En glasdesigner, der arbejder med kunsthåndværk, hvadenten det er enkeltstående skulpturer eller mindre serier af fx et bestemt drikkeglas, blæser selv sine ting. Designeren kan arbejde med klart eller farvet glas eller selv lægge farver ind i forskellige mønstre undervejs i processen. Det er en meget koncentreret proces, og ofte må man starte forfra flere gange.
Når designeren i virksomhedens værksted har arbejdet sig frem til det endelige produkt, laver han eller hun en model, som massefremstillingen kan udføres efter.
Designeren følger normalt hele fremstillingsprocessen på glasværket. Selve arbejdet med at fremstille glassene bliver udført af glasmagere og glasværksarbejdere.