Arbejdet som læge indebærer mange opgaver. En læge skal undersøge patienten, stille en diagnose og eventuelt ordinere en behandling. Lægen skal sikre, at behandlingen er helbredende eller lindrende.
I behandlingsarbejdet samarbejder lægen ofte med andet personale som fx sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, socialrådgivere og psykologer.
Som læge er det vigtigt, at du kan lide at have med mennesker at gøre. Du skal kunne lytte til patienten og forstå patientens situation. Desuden skal du være god til at bevare overblikket og kunne handle hurtigt i krisesituationer.
En stor del af lægerne arbejder som speciallæger. En speciallæge er en læge, som har videreuddannet sig og specialiseret sig inden for et område af lægevidenskaben. Det kan fx være i børnesygdomme (pædiatri), øjensygdomme (oftalmologi) eller sindssygdomme (psykiatri).
Speciallæger kan blandt andet arbejde som afdelingslæge eller overlæge på et hospital. Her undersøger og behandler de patienter med sygdomme inden for deres specialeområde.
Læger kan også arbejde som privatpraktiserende læge i egen praksis. Det kan enten være som alment praktiserende læge eller som speciallæge inden for et specifikt område, fx hals-, næse-, øresygdomme eller hudsygdomme.
En alment praktiserende læge har speciale i almen medicin og arbejder typisk i et mindre geografisk område.
Klar til operation - Kirurgi er det bedst kendte lægelige speciale.
Arbejdet består i at undersøge, rådgive og behandle patienter i klinikken. En praktiserende læge foretager også forebyggende børneundersøgelser, vaccinationer og helbredsundersøgelser til brug i sociale sager.
Ofte deltager lægen også i det lokale sundhedsfremmende arbejde.
Hvis der er brug for specialviden eller større apparatur, henviser han eller hun til en speciallæge eller til et hospital. Hvis der er behov for sociale hjælpeforanstaltninger, kan lægen henvise til social- og sundhedsforvaltningen.
Nogle læger har specialer, som ikke direkte har med patientbehandling at gøre. Det gælder fx arbejdsmedicin, patologisk anatomi og samfundsmedicin.
Arbejdsmedicinere har speciale i akutte og kroniske sygdomme, som hænger sammen med arbejdsforhold. Den primære opgave er at forebygge arbejdsskader, men de skal også prøve at finde sammenhængen mellem arbejde og sygdom i sager om arbejdsskader.
Patologer analyserer og bestemmer sygdomme på grundlag af vævsprøver, blodprøver osv. Patologer kan yderligere specialisere sig gennem videnskabeligt arbejde til at arbejde som retsmedicinere. Se mere om jobbet som patolog.
Samfundsmedicinere ansættes fx i Sundhedsstyrelsen, ved Kriminalforsorgen, ved institutioner for revalidering eller for misbrugere af alkohol, narkotika osv.
De læger, der er uden speciale eller i gang med at uddanne sig, kaldes reservelæger. De undersøger patienter, stiller diagnoser, behandler sygdomme og deltager i det daglige arbejde på hospitaler, sygehuse, ambulatorier m.v.
Læger kan også arbejde som fx bedriftslæge i større virksomheder eller som lægekonsulent, der rådgiver i sager vedrørende erstatningskrav for fx personskader, ulykkesforsikring og arbejdsskader.
Endelig er der også kommunallæger (i de kommunale sundhedsordninger for børn og unge), læger i forsvaret og læger i medicininalindustrien, som arbejder med forskning og markedsføring.
Enkelte såkaldte flyvelæger, udfører helbredsundersøgelser af piloter og pilotelever. De arbejder enten på Flyvemedicinsk Klinik på Rigshospitalet eller som privatpraktiserende læge.
For at blive flyvelæge skal man have en flyvemedicinsk efteruddannelse samt et kursus hos Statens Luftfartsvæsen (SVL). SLV tildeler autorisation til et begrænset antal flyvelæger geografisk fordelt i landet.