En ejendomsmægler viser et hus frem for køberne.
Job

Ejendomsmægler (job)

Som ejendomsmægler står du for det praktiske arbejde, når folk vil sælge deres ejendom.

Fakta

Arbejdssteder:
Ejendomshandlere, Ejendomsmæglerfirmaer
Jobtyper:
Ejendomsmægler, Vurderingsmand, Valuar, Ejendomsadministrator, Skøns- og synsmand

Ejendomsmæglere formidler køb og salg af huse, grunde, ejerlejligheder og andelsboliger.

Dit arbejde består i at vurdere ejendommens værdi, vise den frem for køberne og stå for alt papirarbejdet i forbindelse med salget.

Ejendomsmægler er typisk ansat i et ejendomsmæglerfirma eller er selvstændige med eget firma.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

Som ejendomsmægler vil din dag ofte være delt mellem administrative opgaver på kontoret og fremvisninger af boliger. 

Mange fremvisninger foregår, når andre holder fri. Derfor vil der typisk indgå aften- og weekendarbejde.

Ejendomsmæglere møder og taler med mange forskellige mennesker. For de fleste er en hushandel en af de største økonomiske beslutninger i deres liv og kan skyldes alvorlige ændringer i livet.

Økonomiske og administrative opgaver ​

Administrative opgaver og papirarbejde er en vigtig del af arbejdet som ejendomsmægler.

Det er dit job at skaffe oplysninger om alle de økonomiske og juridiske forhold, der ligger til grund for en handel. Derfor skal du have styr på tingene i forhold til fx plantegninger, ejendomsskat, forsikring, forbrug og lånemuligheder.

Du skal også indhente en lang række dokumenter og oplysninger hos offentlige myndigheder.

Registreret ejendomsmægler

For at kunne kalde sig ”ejendomsmægler”, skal man være godkendt som ejendomsmægler og registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. 

Arbejdsopgaver

Nogle af de typiske arbejdsopgaver for en ejendomsmægler er:

  • ​Vurdering af ejendomme 
  • Indhente dokumenter og oplysninger
  • Udarbejde salgsopstillinger
  • Udarbejde annoncer og anden markedsføring 
  • Fremvisninger af ejendomme

Karriereveje

Som ejendomsmægler kan du være specialiseret i at formidle salg af bestemte typer af ejendomme. Du kan fx være specialiseret i:

  • Almindelige huse
  • Ejerlejligheder
  • Andelsboliger
  • Erhvervsejendomme
  • Landbrugsejendomme
  • Liebhaverboliger, dvs. dyre boliger
  • Projektsalg, som er salg af nybyggede boliger
  • Udlejningsejendomme

Arbejdssteder

De fleste ejendomsmæglere arbejder hos et ejendomsmæglerfirma. Du kan enten arbejde hos en ejendomsmæglerkæde eller hos en selvstændig ejendomsmægler. Du kan også vælge at starte din egen virksomhed.

Nogle af de typiske arbejdssteder for en ejendomsmægler er:

  • Ejendomsmæglerfirmaer
  • Kreditinstitutter
  • Domstole
  • Den private udlejningssektor

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2019), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Ejendomsmægler, Valuar36.043 kr.--
Ejendomsmæglerassistent25.682 kr.--

Kilde: Danmarks Statistik

Sådan definerer vi indkomst på ug.dk

Uddannelsesveje

Det tager 2-4 år at uddanne sig til ejendomsmægler. Du skal have en gymnasial eksamen eller en erhvervsuddannelse først. Se nærmere under de enkelte uddannelser.  

For at blive registreret ejendomsmægler skal du desuden arbejde som elev/trainee hos en ejendomsmægler i to år. Det kan indgå i uddannelsen eller foregå bagefter.

Der er flere mulige uddannelsesveje, men her er de tre mest almindelige:

Hvilken uddannelsesvej der passer bedst til dig, afhænger af om du har god tid og prioriterer en uddannelse, der giver dig flere karrieremuligheder, eller om du prioriterer at blive hurtigt færdig.

Hvis du allerede har en uddannelse

Har du allerede en videregående uddannelse og vil skifte spor, kan du måske tage akademiuddannelsen i finansiel rådgivning på kortere tid. Det afhænger af din nuværende uddannelse og joberfaring.

For at få det afklaret, kan du kontakte skolen, hvor du vil tage uddannelsen.

Mere uddannelse

Du kan videreuddanne dig til erhvervsmægler/diplomvaluar.

For at blive det skal du tage diplomuddannelsen i vurdering og ejendomsinvestering, som er en toårig deltidsuddannelse. 

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Er du i tvivl om, hvad du vil være, så hent inspiration i jobartiklerne.

Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.
Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.

Få hjælp til at vælge job og se mulige uddannelsesveje.

To eVejledere i gang med vejledning.
To eVejledere i gang med vejledning.

Tag fat i vores eVejledere og få hjælp via telefon, mail eller chat.