Ud over at rense og fejes skorstene, foretager en skorstensfejer også brandeftersyn og gennemfører kontrolmålinger, og han vejleder i energi- og miljøspørgsmål.
Skorstensfejning er lovpligtigt af hensyn til brand-, eksplosions- og forgiftningsfare samt for at undgå energispild. Fejningen skal udføres af faglærte skorstensfejere. Skorstensfejere arbejder også med klima- og ventilationsanlæg.
Store anlæg renses to gange om året, mindre anlæg én gang årligt. Skorstensfejeren afgør om det på grund af brandfare skal gøres oftere.
Arbejdet på taget kræver smidighed og god fysik. Man må ikke lide af svimmelhed, højdeskræk eller angst for lukkede rum.
Sort arbejde - Skorstensfejeren fjerne soden fra pejsen efter rensning af skorstenen.
Når man fejer en skorsten, fjerner man den sod og flyveaske, som har lejret sig fra kedler, oliefyr, kakkel- og brændeovne, pejse og andre ildsteder. Røgrør og -kanaler fra ildstedet skal renses samtidig med skorstenen. Skorstensfejeren skal også fjerne soden i ildstedet og andre steder efter fejningen.
De mange forskellige slags skorstene kræver forskellig renseteknik. De fleste skorstene kan renses fra taget eller fra en lem på loftet. Herfra sænker skorstensfejeren en line ned med et lod og en kost, som fejer sod og slagger ned.
Skorstensfejeren kan med særligt måleudstyr tage prøver på trykket i skorstene og kontrollere oliefyrsanlæg.
Det er også skorstensfejerens opgave at rådgive kunderne i fyringstekniske spørgsmål, fx ved anskaffelse af skorstene og ovne, om fyringsmetoder m.v.
Under arbejdet skal skorstensfejeren være opmærksom på, om skorsten, røgledninger m.v. er i forsvarlig stand. Man underretter kommunen, hvis der er mangler, der kan medføre brandfare.
Udviklingen på fyringsområdet har medført, at skorstensfejerne satser på nye områder. Et stadig stigende antal beskæftiger sig med fx kedelrensning, rensning af klima- og ventilationsanlæg samt lignende serviceordninger.