Håndtering af affald er blevet mere og mere reguleret. Fra at være noget, der skal skaffes af vejen eller opbevares, er en stor del af affaldet i dag en vigtig ressource på forbrændingsanlæggene.
Dagrenovationen samles ind af såkaldte skraldemænd, se herom i Renovationschauffør, og køres på forbrændingsanlægget, der udgør en vigtig kilde til opvarmning og elektricitet.
Andre former for renovation køres enten til en genbrugsplads eller til et modtagested for miljøaffald.
Arbejdet med håndtering og behandling af affald foregår på forbrændingsanlæg, modtagepladser og særlige depoter (deponier).
Genbrug - Affald kan brændes og give energi til fjernvarme og slagger til videre forabejdning.
Modtagelse på genbrugsplads
Renovationsarbejderen på genbrugspladsen skal primært sikre den korrekte affaldssortering ved at rådgive og vejlede brugerne af genbrugspladsen om, hvor affaldet skal placeres.
Eftersortering af containerindholdet er en anden vigtig opgave, der skal sikre adskillelse af fx jern, gips, papir og glas. Materialerne sendes til virksomheder, som viderebearbejder dem.
Genbrugsstationerne modtager også farligt affald, fx olie- og kemikalieaffald såsom malingsrester, fra privatpersoner. Andre opgaver er renholdning af genbrugspladsen og organisering af afhentning, når containerne er fyldt.
Det kan også være salg af ekstra sække, optælling af antal besøgende, afholdelse af såkaldte genbrugsdage, rensning af nedløbsbrønde samt saltning og snerydning på pladsen. Dertil kommer nogle administrative opgaver, fx kommunikation med hovedkontoret, vejesedler og mængdeskemaer.
Modtagelse af farligt affald
Større mængder farligt affald modtages på særlige modtagesteder. Noget af det er affald, der er afleveret til genbrugsstationer.
Renovationsarbejderens opgave er at indsamle, sortere, opbevare, emballere, mærke og transportere det farlige affald - og sikre, at affaldet skaffes af vejen på miljømæssig forsvarlig måde.
Ved indsamling af farligt affald skal medarbejderen sikre, at affaldet er sorteret og pakket efter gældende regler i transportgodkendt emballage.
Medarbejderen udfylder en deklaration for hver type affald. Den indeholder de oplysninger, der kræves for korrekt transport og efterfølgende behandling. Personalet på modtagestationen står desuden for tilsyn og tømning af olie- og benzinudskillere samt tilhørende sandfang.
Medarbejder på komposteringsanlæg
På komposteringsanlægget modtages grønt affald og haveaffald. Medarbejderen vejer mængden af affald og vurderer dets anvendelighed på komposteringsanlægget.
I komposteringsanlægget findeles det grønne affald. Der laves en blanding af de forskellige typer grønt affald i et forhold, der sørger for den bedste kompostering. Herefter placeres blandingen af grønt affald i lange bunker (miler), der vendes (iltes) og vandes for at forbedre komposteringen.
Den færdige kompost leveres til blandt andet lokale genbrugsstationer, der igen udleverer den som gødning til kommunens borgere.
Medarbejderen på komposteringsanlægget har ansvar for alle funktioner på anlægget. Arbejdet på komposteringsanlægget kan være sundhedsfarligt og kræver brug af sikkerhedsudstyr.
Medarbejder på deponi
På et deponi opbevares affald i længere tid. Affaldet vejes, typebestemmes og registreres elektronisk. Nogle steder er det kontorpersonale, der udfører disse funktioner.
Renovationsarbejdere står for håndtering af affaldet bl.a. med en såkaldt kompaktor, en maskine, der kan sammenpresse og knuse affaldet. Desuden kan maskinen udlægge et overdækningsmateriale, der hindrer affaldet i at flyve væk.
På et deponi forekommer anlægsopgaver, fx etablering af midlertidige veje, nedgravning af rør, lettere gartnerarbejde, rengøring af adgangsveje og øvrige omgivelser samt indsamling af flyvende papir i nærområdet.
Andre forefaldende opgaver er miljørådgivning af vognmænd og virksomheder, der producerer affald, rengøring og vedligeholdelse af affaldscontainere samt transport til forbrændingsanlægget af brændbart materiale.
Desuden udføres kontrol med såkaldt deponigas og dets forbrænding samt overvågning og kontrol af grundvand.
Driftsassistent/kedelpasser på forbrændingsanlæg
På forbrændingsanlægget modtages brændbart affald fra dagrenovation, genbrugsstation og fra deponi.
Når affaldet er læsset fra bilerne i siloen, blander driftsassistenten affaldet, så det er mest muligt ensartet. Driftsassistenten styrer en kran fra et kontrolrum til både at blande affaldet og løfte det ind i ovnen i passende mængder. Dette arbejde foregår 24 timer i døgnet.
En anden vigtig opgave for driftsassistenten er at passe den elektroniske overvågning af forbrændingsprocessen og de processer (luftrensning, vandrensning, kontrol med affaldsstoffer, slagger m.v.), der foregår.
Driftsassistenterne runderer desuden på anlægget og observerer, hvordan produktionen afvikles. De foretager reparationer og mindre vedligehold, i den udstrækning det kan lade sig gøre under driften.
På nogle forbrændingsanlæg består et vagthold af både kedelpasser/driftsassistent og vagtchef/driftsleder, der typisk er uddannet maskinmester.
Andre opgaver kan være at banke slagger, udføre rengøring af anlægget og kontrolrummet samt foretage stikprøvekontrol af affaldstransporter.
Kedelpasseren/driftsassistenten skal sørge for miljømæssig ansvarlig og sikker drift af anlægget. Desuden skal han kontrollere, at anlæggene drives efter forskellige instrukser og bekendtgørelser om pasning af dampkedler.
Som renovationsarbejder skal du kunne arbejde med affaldshåndtering. Du skal kunne betjene og vedligeholde maskiner (herunder jordbrugs- og entreprenørmaskiner).
Desuden skal du have indsigt i miljø, arbejdsmiljø og grundlæggende kemi. Og du skal kunne betjene it-værktøjer og have kendskab til førstehjælp.
Skadedyrsbekæmper
Bekæmpelse af skadedyr, fx rotter, påhviler kommunerne. Arbejdet udføres enten af kommunalt ansatte renovationsfolk eller privatansatte skadedyrsbekæmpere.
Arbejdet med bekæmpelse af rotter skal udføres af en person med autorisation fra By- og Landskabsstyrelsen eller under ledelse og ansvar af en person med autorisation.
Autorisationen opnås gennem deltagelse på et 4-dages kursus, der afholdes en gang årligt. For at deltage i kurset skal man enten have minimum 6 måneders ansættelse i den kommunale tekniske forvaltning,
eller minimum 6 måneders ansættelse i en virksomhed, der arbejder med kloak- og afløbsrensning, eller
minimum 3 måneders erhvervsmæssig erfaring med muse- og/eller rottebekæmpelse.
På kurset får man viden om rotters levevis og deres bekæmpelse samt om lovgivning med relation til rotter (herunder dele af dyreværnslovgivningen). Desuden får man kendskab til rottesikring af bygninger og afløbssystemer og anvendelse af bekæmpelsesmidler.
Kurset afsluttes med en prøve. Se mere om autorisationskurset på Naturstyrelsens hjemmeside.