Overfladebehandling har til formål at komponenterne eller konstruktionerne kan modstå forskellige påvirkninger som vejrlig, slid, lys, kemikalier mv.
Arbejdsopgaverne omfatter en kemisk og mekanisk forbehandling for at overfladebehandlingen kan hæfte på emnet, hvad enten det er pulverlak, vådlak, coating eller anden højteknologisk behandling, herunder arbejde med nanoteknologi.
Vådlakering sker ved hjælp af sprøjtepistol eller computerstyret robot. Malingen blandes og gøres klar ud fra de specifikke krav, der er beskrevet for produktet, bl.a. malingens evne til at løbe let eller flyde sejt på overfladen. Sprøjteudstyret afprøves og justeres. Under processen, hvor malingen påføres, skal det hele tiden kontrolleres, om malingen dækker, om den løber, og om laget påføres i korrekt tykkelse og ensartet fordelt.
Pulverlakering foregår som regel ved hjælp af computerstyrede robotter, hvor emnerne påføres maling i et lukket kammer. Metallet og pulveret gøres statisk elektriske, så de tiltrækker hinanden. Ved at sende emnerne gennem en varmeovn, ”smelter” farvepulveret sammen med metallet.
Ved en tredje metode varmes metalemnerne op. Derefter sprøjtes et farvepulver på, som danner en hærdet overflade uden på emnet. Metoden kaldes hvirvelsintring.
Overfladebehandleren indstiller computeren til at påføre pulveret i korrekt tykkelse, ved en bestemt temperatur og med en bestemt hastighed. Desuden kontrollerer man nøje selve maleprocessen og registrerer start- og sluttidspunkt.
En anden opgave kan være at kontrollere de lakerede emner og eventuelt at slibe og reparere fejl. Sprøjteudstyret skal rengøres, og overfladebehandleren udfører selv vedligeholdelse og mindre reparationer af udstyret.
Man er også med til at kontrollere produkterne og deltager i det hele taget i overvågningen af produkternes kvalitet.
Overfladebehandling foregår ved hjælp af automatiserede anlæg, der styres ved hjælp af it.